Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

More documents

Recommendations

Info

34 Ligesom i traditionel grammatikundervisning kan læreren også i forbindelse med dictogloss have som mål, at der bliver lagt mærke til nogle bestemte strukturer, måske fordi vedkommende har observeret, at netop disse strukturer udgør et problem for klassen som helhed. Men her må læreren være forberedt på, at det muligvis bliver helt andre sproglige problemer, kursisterne tager op under forhandlingen. Hvis læreren så observerer, at det problem, der er serveret i dictoglossen, bliver mere eller mindre ignoreret, kan der ”snydes”. Ved hjælp af opmærksomhedsskabende øvelser kan læreren, efter at arbejdet med dictoglossen er færdigt, sætte fokus på problemet, hvorefter kursisterne vender tilbage til deres dictogloss for at se, hvordan det konkrete problem blev klaret her. En sidegevinst ved denne procedure er, at kursisterne får læst/genlæst deres dictogloss med et nyt fokus. Alternativt kan man vende om på rækkefølgen og begynde med de opmærksomhedsskabende øvelser og slutte af med dictoglossen, jf. opgave 7.6.
6 Motivation og læsning på et andetsprog Når man læser på sit modersmål, har man som regel et formål med at læse. Dette formål afgør, hvordan man læser. Man læser jo normalt ikke en køreplan, en kærlighedsroman eller en madopskrift på samme måde. Men uanset hvorfor man nu læser, er det ikke særlig sandsynligt, at man under læsningen er interesseret i, hvordan man udtaler ordene, og det er endnu mindre sandsynligt, at man interesserer sig for de grammatiske strukturer. Man læser, fordi man har lyst til på et eller andet niveau at kommunikere med teksten. Køreplanen læser man sandsynligvis, fordi man har brug for at vide, hvornår en bestemt bus kører, kærlighedsromanen, fordi man har lyst til at hengive sig til en oplevelse, og madopskriften, fordi man har tænkt sig at servere en ny ret for sin familie og har brug for at vide, præcis hvordan man tilbereder denne ret, så resultatet bliver vellykket. I alle tre situationer er man motiveret for at læse, fordi man har et klart formål med sin læsning. Kursister, der deltager/har deltaget i sprogcentrenes danskundervisning på spor 2 og spor 3, er defineret som læsere, forstået således, at de har knækket læsekoden. På deres modersmål er de måske endda gode læsere. Men på dansk læser de ofte for dårligt og for ufleksibelt. Det kan der være flere årsager til. Det kan naturligvis skyldes, at deres ordforråd er for lille, men ofte er årsagen, at de har fået læst for lidt og dermed ikke har fået automatiseret deres læsefærdigheder på det nye sprog. Endelig kan det også skyldes, at de i den sprogundervisning, de har fået, kun har oplevet læsning som noget, der skulle give dem viden om sproget. De har ikke oplevet læsning som noget, de kunne have kommunikative formål med. Sagt på en anden måde: De har manglet lyst til at læse, har ikke følt behov for at læse, fordi de aldrig har oplevet, at læsning på dansk var noget, de kunne bruge til noget i deres liv. Det er derfor afgørende, at de oplever, at det kan lade sig gøre at læse på dansk, og at det 35
Page 1: Undervisning i andetsprogslæsning
Page 4 and 5: Undervisning i andetsprogslæsning
Page 6 and 7: 6 Det er håbet, at Undervisning i
Page 8 and 9: 8 56 8. Evaluering af læsning og l
Page 10 and 11: 10 1.1. Bogens opbygning Den teoret
Page 12 and 13: 12 beskrivelser af forskellige teks
Page 14 and 15: 14 des, når kursister med dansk so
Page 16 and 17: 16 mer, at der til hvert system af
Page 18 and 19: 18 til et formål. I en vis forstan
Page 20 and 21: 20 når færdighed i at udvælge en
Page 22 and 23: 22 Som en kombination af de to meto
Page 24 and 25: 24 4 Kommunikativ sprogundervisning
Page 26 and 27: 26 Den strukturalistiske tilgang er
Page 28 and 29: 28 Hele forløbet er forsøgt beskr
Page 30 and 31: 30 5 Fokus på form Når man primæ
Page 32 and 33: 32 En sproglig task kan som den kom
Page 36 and 37: 36 er både nyttigt og rart at kunn
Page 38 and 39: 38 er læsehastigheden høj, og man
Page 40 and 41: 40 eller hun også ville have lyst
Page 42 and 43: 42 delt viden med, får de ikke de
Page 44 and 45: 44 En række eksempler på indfalds
Page 46 and 47: 6.6. Læserapport Skriv forfatter o
Page 48 and 49: 48 Anmelderark 2 Faglitteratur Lav
Page 50 and 51: 50 handle mening indbyrdes. Lærere
Page 52 and 53: 52 skrift, eller om hvordan man afk
Page 54 and 55: 54 bagfra, hvis der ikke er plads n
Page 56 and 57: 56 8 Iagttagelse Interview Evalueri
Page 58 and 59: 58 Var det let at forstå? Var det
Page 60 and 61: 60 Teksten: Pøls glipsede ulmigt r
Page 62 and 63: 62 Hvad for typer af boliger kan æ
Page 64 and 65: 64 Bedømmelse af tekster Fortæl,
Page 66 and 67: 66 Læsning med det formål at læs
Page 68 and 69: 68 10 Temaarbejde For at skabe en f
Page 70 and 71: 70 På baggrund af gruppernes freml
Page 72 and 73: 72 selv eller andre, de kender, har
Page 74 and 75: 74 Introduktion til opgaverne Del 1
Page 76 and 77: 76 Del 2 indeholder forslag til, hv
Page 78 and 79: 78 Morfemerne skrives uanset kontek
Page 80 and 81: 80 Del 5 indeholder forslag til, hv
Page 82 and 83: 82 punkt arbejdes med større helhe
Page 84 and 85:
131 Del 3. Syntaks 131 3.1. Er sæt
Page 86 and 87:
86 Opgave 1.2. Miniforløb 1 Formå
Page 88 and 89:
88 Opgave 1.3. Miniforløb 2 Formå
Page 90 and 91:
90 4 Perspektivering og personligg
Page 92 and 93:
92 Opgave 1.4. Der mangler et afsni
Page 94 and 95:
94 Opgave 1.5. Hvilken sætning pas
Page 96 and 97:
96 Opgave 1.6. Passer dine gæt til
Page 98 and 99:
98 Opgave 1.7. Hvordan ser de huset
Page 100 and 101:
100 Opgave 1.8. Hvilken tekst passe
Page 102 and 103:
102 Opgave 1.9. Søgning efter best
Page 104 and 105:
104 Opgave 1.11. Hvad betyder ordet
Page 106 and 107:
106 Opgave 1.12. Sæt teksten samme
Page 108 and 109:
108 I dag er Paula Bugge år og old
Page 110 and 111:
110 Sæt kryds ved det ord, der pas
Page 112 and 113:
112 det med en smuk udsigt til Mols
Page 114 and 115:
114 Del 2. Fonologisk og morfologis
Page 116 and 117:
116 h. Lærer og kursister udvælge
Page 118 and 119:
118 Opgave 2.3. Læs ordene 1 Form
Page 120 and 121:
120 ord som muligt med de bogstavsa
Page 122 and 123:
122 Opgave 2.6. Morfologisk opmærk
Page 124 and 125:
124 klasseværelse skoleklasse b. L
Page 126 and 127:
126 Varianter a. Kursisterne arbejd
Page 128 and 129:
128 Varianter a. Læreren beder kur
Page 130 and 131:
130 Variant Kursisterne danner så
Page 132 and 133:
132 Jens træt hjem fra skole. ➜_
Page 134 and 135:
134 Læreren beder kursisterne hurt
Page 136 and 137:
136 Varianter a. Læreren beder kur
Page 138 and 139:
138 teenager uddannelse udgifter le
Page 140 and 141:
140 Del 6. Skriftlig fremstilling/l
Page 142 and 143:
142 Opgave 6.3. Skriv et signalemen
Page 144 and 145:
144 Jeg er en ung mand på 25. Jeg
Page 146 and 147:
146 Opgave 6.6. At sætte idéer i
Page 148 and 149:
148 Opgave 6.7. Skriv historien fæ
Page 150 and 151:
150 c. I har læst en roman, hvor h
Page 152 and 153:
152 Opgave 6.10. På jagt efter hel
Page 154 and 155:
154 opklarende spørgsmål om tid,
Page 156 and 157:
156 Del 7. Stavning/dictogloss Opga
Page 158 and 159:
158 Opgave 7.3. Udnyttelse af det m
Page 160 and 161:
160 Opgave 7.5. Teksten, der forsvi
Page 162 and 163:
162 Supplerende aktiviteter med fok
Page 164 and 165:
164 Opgave 3 - Hultekst Indsæt ver
Page 166 and 167:
166 * diskurs Organisering af sprog
Page 168 and 169:
168 * lokal læsning Læsning med h
Page 170 and 171:
170 * skanne Læse hurtigt for at f
Page 172 and 173:
172 Litteratur Alver, Vigdis og Vig
Page 174 and 175:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
Page 176:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
show all

Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?