Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

9
Læsning og skriftlig
fremstilling
I den traditionelle sprogundervisning kontrolleres læseforståelse
ved hjælp af læseforståelsesspørgsmål, de såkaldte ”spørgsmål
til teksten” (displayspørgsmål). En typisk læselektion så/ser
sådan ud: Kursisterne læser en tekst, typisk en kort lærebogstekst,
hvorefter de svarer på en række spørgsmål. Læreren fungerer
som dommer eller kontrollant. Derefter forklarer læreren
vanskelige ord og grammatiske strukturer. Der illustreres med
(kontekstfrie) eksempler og praktiseres evt. i form af drilløvelser
m.v. Desuden kan der indgå højtlæsning af teksten, hvor
udtalen trænes. I næste lektion læses en ny tekst, og proceduren
gentages.
Dette kan sammenlignes med traditionel skrivepædagogik,
hvor interessen er fokuseret på produktet, den færdige tekst.
Kursisterne får en opgave, som de skriver hjemme. Målgruppen
for det skriftlige produkt består af én person, læreren, men
ofte betragtes læreren ikke som en normal læser, som skribenten
vil formidle et budskab til, men som kontrollant af ordvalg,
grammatik, stavning og tegnsætning, som korrekturlæser.
Måske supplerer læreren med nogle strukturøvelser. Derefter
får kursisterne en ny hjemmeopgave, og proceduren gentages.
Problemet ved traditionel læse- og skrivepædagogik er ikke interessen
for grammatik, for tilegnelse af grammatik og viden
om sproget er naturligvis en del af det at være kommunikativt
kompetent. Det kan være stærkt problematisk for udvikling af
læsefærdigheder, hvis det eneste formål med at læse tekster er
at kunne besvare spørgsmål, hvortil oven i købet hører en facitliste
med læreren som dommer. Kursisterne oplever da ikke,
at spørgsmål er noget, man som læser selv stiller til teksten, og
at de spørgsmål, man stiller, er tilpasset formålet med læsningen.
I værste fald oplever kursisterne denne type spørgsmål
som nogle, man kan svare på uden overhovedet at have forstået
et ord af teksten.
59