Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

lighed for at gribe ind, for det ville være det samme som ikke
at tage kommunikationssituationen alvorligt og ikke respektere,
at sproget under kommunikation vil overses. Det ville være
nøjagtig lige så ”inautentisk”, som når man i strukturalistisk
sprogundervisning afbryder for at rette på grammatik eller udtale.
Ikke mindst af den grund er fokus på form henlagt til eftertask’en.
Her er det så, at læreren måske er den eneste, der
har lagt mærke til sproglige huller. Men læreren må nødvendigvis
forholde sig selektivt til disse huller. Og derfor er det
slet ikke sikkert, at kursisterne i eftertask’en oplever de sproglige
problemer, de skal arbejde med, som relevante og nærværende,
fordi de som nævnt måske slet ikke har registreret, at
der var problemer.
Som konsekvens af dette kan der argumenteres for, at der i
sprogundervisningen også skal indgå task, hvor fokus er på
sprogets formside. Ellers risikerer vi, at kursisternes sprog ganske
vist bliver mere og mere flydende, men at de fx ikke udvikler
deres lingvistiske og diskursive kompetence, at deres sprog
ikke bliver stadig mere præcist og passende.
En sproglig task kan tage udgangspunkt i et konkret sprogligt
problem, der er dukket op i forbindelse med løsningen af en
kommunikativ opgave, eller i et generelt sprogligt problem,
som læreren finder relevant. Som under løsningen af en kommunikativ
opgave er forhandling og interaktion også under
løsningen af en sproglig task det vigtigste element. Der vil
langt snarere finde en tilegnelse sted, hvis kursisterne forhandler
sig frem til en løsning på et givet sprogligt problem, end
hvis læreren bare forklarer, hvad det rigtige er. For under forhandling
med ligemænd, sidder de ikke bare og nikker, hvad
de ofte gør, når det er læreren, de ‘forhandler’ med. Når kursisterne
forhandler med ligemænd, vil de være mere motiverede
for at prøve sig frem og argumentere, og de vil ofte føle sig
tvunget til at klargøre deres tanker for hinanden. Derved får
de genbrugt deres allerede eksisterende viden, samtidig med at
de får åbnet øjnene for nye muligheder under, hvad man kan
kalde den kollektive refleksion i gruppen.
31