Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

110 Design - diskussion af designvalg
(...)Such ’non-task’ communication was therefore not only social contact,
but an integral part of the subsequent autonomous making of
decisions which would be likely to be acceptable to the other. This
indicate the subtlety of coordination between these coauthors, and
supports the view that one can not separate out some communication
as extraneous or redundant, as one might otherwise want to do if one
wanted to encourage a more ’efficient’ process. (Beck, 1994, s. 133)
Beck beskriver i citatet herover, hvordan information, der ikke umiddelbart var opgavefokuseret,
senere fik afgørende betydning for deltagernes beslutninger. I korrespondancen
mellem to forfattere er det blevet klart for os, at forfatterne p˚a en og
samme tid kommunikerer om ting, som ikke vedrører projektet og om selve projektet.
Beck’s eksempel viste, at non-task information havde betydning for hvordan
en forfatter valgte at handle p˚a et senere tidspunkt. Korrespondancen mellem
forfatterne har endvidere vist, at denne ’non-task information’ kan f˚a endnu større
betydning for projektet end blot at støtte beslutningstagning. I korrespondancen
mellem to forfattere er der eksempler p˚a, at informationer i en mail om den ene
forfatters hjemkomst fra en ferie, er blevet taget ordret med i selve produktet af
den anden forfatter. Forfatternes indbyrdes kommunikation fungerer alts˚a som en
form for inspiration for deres fælles tekst. At forsøge at adskille ’non-task information’
fra information, der relaterer sig direkte til projektet, vil alts˚a kunne
fjerne en væsentlig del af det spil, der foreg˚ar mellem samarbejende skønlitterære
forfattere.
7.3.4 Kommunikationsmedier
Som det kan ses af gennemgangen af kommunikationsmuligheder i vores system,
er der alene mulighed for at anvende forskellige former for skriftlig kommunikation.
Der er imidlertid flere forskere, som inden for CSCWriting og CSCW
har udført eksperimenter med at implementere s˚avel auditive som visuelle kommunikationsmuligheder.
Flere forskere argumenterer for det væsentlige ved de
kvaliteter, som disse medier tilbyder (se bl.a. Liu et al. (2001), C. Gutwin og S.
Greenberg (1998), Ishii et al. (1994), Benford et al. (1998)). Plowman (1995) har
ikke direkte lavet forsøg, hvor der inddrages medier til understøttelse af det auditive
og visuelle, men hun har undersøgt, hvilken betydning brugen af tale har i et
samarbejde om en tekst. Plowman argumenterer for, at der i et system bør indbygges
mulighed for kommunikation via visuelle eller auditive medier, s˚aledes at de
samarbejdende parter kan tale sammen.