Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

More documents

Recommendations

Info

54 Analyse derfor nogle af disse aspekter, vi vil se nærmere p˚a, n˚ar vi i afslutningen af dette kapitel opstiller de problemer og behov, der skal tages højde for i forbindelse med udarbejdelsen af CONCERT. Erkendelsen af, at der kan eksistere en 3. stemme, har været en af de meget positive opdagelser, vi har gjort i forbindelse med analysen af den fælles arbejsdspraksis, idet der hermed ˚abnes op for, at CONCERT kan være med til at fremme samarbejdet om nye former for tekster. Den 3. stemme er imidlertid ikke noget, vi direkte kan understøtte i systemet. Men ved at give forfatterne de rette muligheder i systemet, kan vi forh˚abentlig hjælpe til, at flere forfattere sammen finder en 3. stemme, de kan misunde. 4.4.3 Overlap mellem individuel og fælles arbejdspraksis I dette afsnit vil vi se p˚a fænomener, der er fælles for den individuelle og den fælles arbejdspraksis, hvilket vil sige de noter, der i affinitetsdiagrammet (se figur 4.2) ligger p˚a linien mellem de to praksisser. Der er i analysen af det indsamlede materiale dukket nogle temaer op, som synes at være vigtige, b˚ade n˚ar der arbejdes individuelt og kollektivt om en tekst. Det ene er forfatteres holdning til diskussion af de tekster, der arbejdes p˚a, og det andet er forfatteres følsomhed i forhold til kritik af deres tekster. Kritik kan siges at høre under diskussioner, idet man kan forestille sig, at de kommentarer, der fremkommer i forbindelse med kritikken, danner grundlag for diskussion af teksten: En forfatter starter med at give kommentarer til teksten, og andre kommenterer s˚a disse kommentarer. P˚a den m˚ade opst˚ar der en dialog om/diskussion af teksten gennem kommentarerne. Denne kobling af kommentarer og diskussioner er bl.a. ogs˚a beskrevet i A. Michailidis og R. Rada (1995) og Kaufer et al. (1995). Vi vil i designet komme ind p˚a fordelene ved at se disse to elementer som nært sammenhængende. Diskussion af emner og tekst Alle de informanter, der indg˚ar i empirien, har kommenteret betydningen af at diskutere b˚ade for dem selv og for den tekst, der skrives p˚a. Der er dog stor variation i, hvordan de forholder sig til emnet. Nogle mener, at det vil dræbe teksten eller emnet, hvis man taler om det. Teksten vil miste sin glød, og det er derfor farligt at tale om den. Ved at diskutere teksten vil det, man skriver, blive et referat af en historie i stedet for historien selv. Jeg skal stole p˚a mig selv, og jeg har en fornemmelse af, at det hænger sammen med, at det er s˚a usikkert, man ved ikke hva’ fa’n princippet
4.4 Karakteristika ved arbejdspraksis 55 er, eller man kan ikke se, om det er det rigtige. S˚a hvis jeg lod andre komme ind, er jeg bange for, at jeg lod mig forføre, og lod mig køre ud p˚a noget, som jeg ikke bagefter kunne st˚a inde for. (Søren) Andre mener, at det gavner teksten at diskutere. Det kan godt ske, at man f˚ar diskuteret et emne til døde, men i diskussionen opst˚ar der nye vinkler og nye emner, som gør, at der hele tiden udfolder sig noget nyt. Diskussionen ses her ikke som noget negativt, men som noget udviklende og positivt. [M]ange af de tematikker, vi havde sat os for kunne være en del af [værket] (...), blev p˚a en m˚ade diskuteret s˚a meget i smadder - jeg ved ikke hvorfor, men den kom til at handle meget mere om os lige pludselig, fordi der dukker bare noget nyt op. S˚a hvis man diskuterer et emne i smadder, s˚a ˚abner der sig bare et andet. Alts˚a hvis man holder projektet ˚abent, og hvis man ikke har et eller andet endem˚al, at man vil have, at det skal handle om noget præcist, s˚a tror jeg ikke, det er en svaghed, s˚a rammer man bare et andet sted. (Loke) Vores empiri indikerer, at den negative holdning til diskussioner først og fremmest er at finde hos forfattere, som i høj grad arbejder individuelt, og som tilhører en lidt ældre generation af forfattere. Hvor de, der ser gevinsten af diskussion, ofte er de lidt yngre forfattere, som ogs˚a i højere grad end de lidt ældre ser det interessante i at samarbejde om tekster. Ernest Hemingway, som er en af dem, der mest radikalt viser sin modstand over for samarbejde og diskussion mellem forfattere, har bl.a. udtalt følgende: Forfattere burde overhovedet arbejde alene. De skulle egentlig kun se hinanden, n˚ar de havde fuldført et arbejde - og s˚a helst ikke for ofte. Ellers bliver de ligesom forfattere i New York. De minder om ormene i en lystfiskers flaske, prøver at suge viden og næring af den blotte berøring med hinanden og med flasken. Snart viser flasken sig i form af kunst, snart i form af nationaløkonomi, snart i form af smart teologi. Men n˚ar de først én gang er kommet ned i en bestemt flaske, m˚a de blive i den. De føler sig ensomme uden for flasken. De bryder sig ikke om at føle sig ensomme. De er bange for at komme til at st˚a alene med deres overbevisning... (Hemingway, 1998, s. 71)
Page 1:
Den 3. stemme - en undersøgelse af
Page 5: Abstract The work described in this
Page 8 and 9: 8 INDHOLD 4.4.3 Overlap mellem indi
Page 10 and 11: 10 INDHOLD
Page 12 and 13: 12 FIGURER
Page 14 and 15: 14 Indledning samarbejde om disse h
Page 16 and 17: 16 Indledning af, hvad vi med udvik
Page 18 and 19: 18 Begreber og position De forsknin
Page 20 and 21: 20 Begreber og position 2.1.2 Produ
Page 22 and 23: 22 Begreber og position er ogs˚a m
Page 24 and 25: 24 Begreber og position [W]ork is a
Page 26 and 27: 26 Begreber og position den m˚ade,
Page 28 and 29: 28 Forfattere og værket 3.1 Forfat
Page 30 and 31: 30 Forfattere og værket The author
Page 32 and 33: 32 Forfattere og værket for at kom
Page 34 and 35: 34 Forfattere og værket
Page 36 and 37: 36 Analyse med det angivne fokus p
Page 38 and 39: 38 Analyse ¡ for denne information
Page 40 and 41: 40 Analyse Figur 4.1: Triangulering
Page 42 and 43: 42 Analyse forst˚aelse for begrebe
Page 44 and 45: 44 Analyse benytter sig af de neden
Page 46 and 47: 46 Analyse spørgsm˚al, som angive
Page 48 and 49: 48 Analyse N˚ar jeg endelig skrive
Page 50 and 51: 50 Analyse For fælles projekter er
Page 52 and 53: 52 Analyse Jesper]. Hvor jeg troede
Page 56 and 57: 56 Analyse Kritik af tekst Hvorn˚a
Page 58 and 59: 58 Analyse En fiktionsfilm er en be
Page 60 and 61: 60 Analyse rende til den der kan se
Page 62 and 63: 62 Analyse man ikke bruge det, der
Page 64 and 65: 64 Analyse Figur 4.4: Affinitetsdia
Page 66 and 67: 66 Analyse give mulighed for at fin
Page 68 and 69: 68 Analyse Et overordnet problem, s
Page 70 and 71: 70 Analyse
Page 72 and 73: 72 Design - vores proces 5.1 Fremga
Page 74 and 75: 74 Design - vores proces Dekomponer
Page 76 and 77: 76 Design - vores proces inden for
Page 78 and 79: 78 Design - vores proces vi har for
Page 80 and 81: 80 Design - vores proces og vi har
Page 82 and 83: 82 Design - vores proces skærmbill
Page 84 and 85: 84 Design - vores proces 5.3 See—
Page 86 and 87: 86 Design - vores proces til flere
Page 88 and 89: 88 Design - CONCERT Figur 6.1: Invi
Page 90 and 91: 90 Design - CONCERT Figur 6.6: ’C
Page 92 and 93: 92 Design - CONCERT 6.1.3 Scener op
Page 94 and 95: 94 Design - CONCERT Figur 6.11: Log
Page 96 and 97: 96 Design - CONCERT det til eventue
Page 98 and 99: 98 Design - CONCERT 6.2.2 XML Schem
Page 100 and 101: 100 Design - CONCERT Med denne refe
Page 102 and 103: 102 Design - CONCERT mulighed for a
Page 104 and 105:
104 Design - CONCERT
Page 106 and 107:
106 Design - diskussion af designva
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
118 Diskussion - relevante forsknin
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
138 Perspektivering 9.1 Videre fors
Page 140 and 141:
140 Perspektivering
Page 142 and 143:
142 Litteratur
Page 144 and 145:
144 LITTERATUR J. Brixvold, P. H. L
Page 146 and 147:
146 LITTERATUR J. Irving. Min filma
show all

Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?