Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

4.4 Karakteristika ved arbejdspraksis 59
bevillige penge til den videre produktion af manuskriptet. Derved adskiller manuskriptskrivningen
sig fra prosaforfatteres skrivning, fordi processen bliver mere
opsplittet i delprodukter, der tidligt i processen skal formidle produktets værdi og
anvendelighed.
Citatet illustrerer endvidere, hvordan manuskriptskrivningen har en skabelon
for processen, hvilket eksempelvist giver sig til udtryk i, at ideen skal centreres
om en karakter, der hurtigt skal sætte et hovedproblem op, og at dialogen er
en fyldig del af manuskriptet. Begge disse eksempler adskiller sig væsentligt fra
skønlitteraturen, hvor alt mere eller mindre er tilladt, fordi teksten alene kan beskrive
meget og skabe billeder hos læseren.
For os er det desuden interessant at bemærke opdelingen i forberedelse (synopsis
og treatment) og selve skrivearbejdet (manuskriptet). Det giver sig blandt
andet udtryk i et grundigt karakterforberedelsesarbejde og fordeling af brændpunkter
i historien (problemer), som det fremg˚ar af ovenst˚aende citat. Syd Field
kalder i ”The Screenwriters Workbook” disse brændpunkter ’plot points’ og anbefaler
for at skabe dynamik, at disse fordeles efter et forholdsvist stramt skema
i filmens forløb (Field, 1988, kap. 3). En lignende fornemmelse for dynamik og
spænding findes for den skønlitterære forfatter, om end ikke s˚a fastlagt:
[E]n historie [skal] have en spænding. Noget der bygger en spænding
og en nysgerrighed op fra begyndelsen. Og n˚ar der s˚a er en tilstrækkelig
nysgerrighed, s˚a kan man begynde at tage svinkeærinder i form
af forhistorier og s˚adan noget. Og s˚a skal der summeres op til, og s˚a
skal man op p˚a toppunktet. S˚adan nogle fortællemæssige krumspring,
tror jeg, vi kender alle sammen mere eller mindre klart og mere eller
mindre bevidst (...). S˚a det er alts˚a p˚a en eller anden m˚ade en viden
om selve fortællingens dynamik. (Søren)
Selvom ovenst˚aende citat fra en prosaforfatter indikerer, at der skrives ud fra en
fornemmelse for en struktur, s˚a understreger citatet, at der er tale om en indbygget
fornemmelse. Det vil sige, at der ikke er tale om, at forfatteren p˚a forh˚and definerer
faste rammer for fortællingen. Det modsatte forhold finder vi i manuskriptlærebogen,
hvor Syd Field udover de omtalte ’plot points’ understreger det fordelagtige
ved p˚a forh˚and at finde frem til manuskriptets paradigme. Dette defineres
som ”[A] model, an example, a conceptual scheme” (Field, 1988, s. 25). Der er
alts˚a tale om en meget præcis angivelse af fiktionens struktur, som bestemmes p˚a
forh˚and. Manuskriptforfattere opfordres s˚aledes til at udarbejde en struktur, sva-