Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

8.3 Triangulering og analyse 123
stateret visse fællestræk for. B˚ade mellem de tre informationskilder og for det
skønlitterære domæne isoleret set har vi endvidere opn˚aet en forst˚aelse for, at der
er tale om en høj grad af forskel p˚a, hvordan der skrives. Det er netop ved at sammenholde
praksis, som den udtrykkes i vores interviews med den refleksion, der
findes i bøger om at skrive, at den etnografiske vinkel inkorporeres i vores proces.
Gennem denne behandling af materialet fandt vi f.eks. frem til, at der var tale
om vidt forskellige udsagn om det samme fænomen. For vores vedkommende har
det alts˚a været nødvendigt at fortolke etnografiens arbejdsmetode og at forsøge
at inkorporere say/do-problematikken p˚a alternativ vis. 1 Da vi har valgt ikke at
observere en forfatters arbejdspraksis, har vi i stedet sammenholdt forskelligartede
udsagn om det at skrive, hvor vi, som nævnt, har gjort brug af især uformelle
interviews, dokumentanalyse og sammenholdt den udledte information med et beslægtet
skriveorienteret omr˚ade — manuskriptskrivning.
Endvidere har vi forsøgt at indarbejde etnografiens centrale problemstilling,
der handler om forholdet mellem at bevæge sig ind p˚a et omr˚ades præmisser —
som det gøres ved deltagende observation — og g˚a ud af en given kontekst for
bedst muligt at kunne beskrive denne. Det har vi gjort ved at forsøge at benytte os
af et flersidigt perspektiv (jf. Forsythe (1999)) p˚a materialet, idet vi b˚ade har arbejdet
med at sammenholde diverse udsagn fra de tre forskelligartede informationskilder
i et affinitetsdiagram, og samtidig har været bevidste om grænserne mellem
de tre vidt forskellige informationskilder. ’Inde/ude’-problemstillingen udspringer
af etnografiens overordnede princip om, at forst˚aelsen for en kontekst bedst muligt
opn˚as gennem deltagelse i samme kontekst. Deltagelsen i konteksten kan betyde,
at etnografens analytiske udgangspunkt mistes og at han derfor ikke form˚ar at
skelne mellem sig selv og de observerede, hvilket har f˚aet overskriften ’going
native’ (jf. (Blomberg et al., 1993)). Det hænder ofte, at indlevelsen i brugernes
forst˚aelsesramme for˚arsager, at det kan være svært at skelne og forholde sig konstruktivt
og kritisk til det, der observeres og deltages i. Vi har p˚a intet tidspunkt
bevæget os ind og deltaget i forfatternes kontekst, hvilket vi vil hævde, der b˚ade
er fordele og ulemper ved. Det fordelagtige ved ikke at observere med deltagelse
i arbejdspraksis er, at vi har beholdt vores analytiske udgangspunkt uden at blive
farvet af diverse samordningsmekanismer. P˚a den m˚ade har vi kunnet bibeholde
vores innovative udgangspunkt, hvor vi vil sætte rammerne for en ny arbejdspraksis.
Til gengæld er den ˚abenlyse ulempe ved, at vi ikke har kunnet observere —
1 P˚a sin vis er tanken om at observere en forfatters skrivearbejde grotesk, fordi ønsket om
at afdække et misforhold mellem, hvad forfatteren, siger han gør, og hvad han rent faktisk gør,
underminerer forfatteren som det overordentligt selvstændige og reflekterende menneske, han er.