Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

8.5 Etnografisk inspirerede IT-designere 129
ved disse artikler er for os, at de udstiller en adskillelse mellem dét at foretage en
etnografisk undersøgelse og dét at designe et IT-system.
At dette aspekt er interessant for os, skyldes, at vi med vores speciale netop
har gennemg˚aet en proces, hvor der ikke har fundet en adskillelse sted mellem ITdesigneren
og etnografen. Vi har s˚aledes b˚ade udført den indledende undersøgelse
af arbejdspraksis og udarbejdet designudkast. Da vi mener, at vores speciale kan
bidrage med information til CSCWriting, finder vi det s˚aledes relevant at argumentere
for, at en kobling mellem etnografi og IT-design er b˚ade mulig og relevant.
Derfor er det oplagt for os at diskutere konsekvenserne af at ophæve denne
adskillelse. Vi er bevidste om, at en s˚adan ophævelse kan have negative konsekvenser
for processens endelige resultat. Dette kan ske, hvis man ikke i tilstrækkelig
grad er bevidst om sin forudg˚aende viden og dermed ikke lader undersøgelsesfeltet
tale til én, men derimod forsøger at anvende begreber fra sin
forh˚andsviden, n˚ar man er i felten. Der er givetvis ogs˚a nogle etnografer, der vil
underkende resultatet af en proces, som vores, der er udført af etnografisk inspirerede
IT-designere. F.eks. er Forsythe (1999) overordnede agenda med føromtalte
artikel at argumentere imod de mange kortvarige etnografiske undersøgelser, der
udføres af aktører uden etnografisk uddannelse.
Blandt etnografer er den hyppigst formulerede begrundelse for at opretholde
en adskillelse mellem IT-designeren og etnografen, at den uddannede etnograf er
i stand til at registrere og beskrive en kontekst uden at være influeret af specifikke
IT-designmæssige spørgsm˚al. Netop denne up˚avirkede tilgangsvinkel, mener
vi, kan være problematisk. For det første mener vi ikke, at det vil være muligt
at bibeholde den ønskede up˚avirkede tilgangsvinkel, hvilket skyldes, at der i
ethvert længerevarende interdisciplinært samarbejde, ifølge vores overbevisning,
m˚a finde fordelagtig gensidige læring sted. For det andet mener vi i forlængelse
af diskussionen af CSCW-begrebernes relevans i vores arbejde, at en vis analytisk
ramme er essentiel for arbejdet med et givent omr˚ade. Ud over CSCW-begreberne
har vi ogs˚a kunnet gøre brug af vores generelle IT-viden i analysen af informationer
indhentet i felten. I kraft af vores viden om IT kommer vi uværgerligt til
at tænke i designforslag n˚ar brugernes arbejdspraksis analyseres. Dette fører sammen
med anvendelsen af CSCW-begreberne til, at der rejses nye spørgsm˚al, som
der m˚a findes svar p˚a hos brugerne. Det er naturligvis vigtigt, at det ikke er disse
begrebslige rammer, der styrer feltarbejdet og dermed er bestemmende for hvilke
problemer, der identificeres i arbejdsfeltet. Begreberne skal indarbejdes i analysen
af den indsamlede data, og netop det flersidige blik som Forsythe (1999) beskriver
kan hjælpe i denne proces. Der er s˚aledes tale om den samme form for proces, som