Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

3.2 IT og samarbejde om skønlitteratur 31
den m˚ade, de fleste af os finder frem til de bøger, vi læser, er som oftest baseret
p˚a et forfatternavn. Men spørgsm˚alet om, hvorfor forfattere ikke skriver sammen i
højere grad, kan stadig rejses i en tid, hvor flere litteraturforskere har konstateret,
at tekster har tabt deres ”transcendental source of meaning” (Terry Eagleton s.42)
— en mening der før blev givet teksten af forfatteren (jf. Wordsworth). Udover at
vi stadig i den vestlige verden har bevaret det, Foucault benævner som forfatterens
sakrosankte betydning, findes flere mulige forklaringer p˚a, at enhedstankegangen
stadig florerer:
Høj kompleksitetsgrad: Det er vanskeligt at dele og udveksle dokumenter, at
holde styr p˚a versioner, blive enige om stil, arbejdsdeling, plot, metaforer,
karakterer, lokaliteter etc. Det at skrive er en kompleks proces og i øvrigt
meget forskellig fra forfatter til forfatter.
A room of ones own: Virginia Woolf peger p˚a, at for at kunne skrive behøver
kvinder (hvilket jo ogs˚a er tilfældet for mænd!) ”money and a room of her
own if she is to write fiction” (Woolf, 1975). De ydre rammer skal være i
orden, for at man kan skrive. Det kræver ro og koncentration at skrive, og
det er ikke sikkert, at gruppearbejde giver det bedste resultat i den sammenhæng.
Forfatteres følsomhed: Forfattere kan være meget følsomme omkring produktet
af deres skrivning. Kritik kan være svær nok at h˚andtere, men det kan være
endnu sværere at h˚andtere, at en anden forfatter m˚aske ændrer i ens tekst.
Dette kræver en stor samarbejdsvilje, og at forfattere tager lidt afstand fra
deres ego.
Det er selvfølgelig ikke muligt at eliminere alle disse problemer med en computer
og et webbaseret samarbejdssystem, men IT-værktøjer kan ihvertfald være behjælpelige.
Der vil altid være en høj kompleksitetsgrad ved at skrive en skønlitterær
tekst, og denne kompleksitet vil øges, hvis flere samarbejder om teksten. ITværktøjer
kan hjælpe ved at holde styr p˚a tekstens elementer, s˚aledes at der kan
skabes overblik over den overordnede struktur. IT er oplagt til at hjælpe med asynkron
s˚avel som synkron kommunikation, holde styr p˚a forfatternes aftaler omkring
samarbejdet, arbejdsdeling etc. B˚ade forfatternes følsomhed, og at de ydre rammer
skal være i orden (ro mens de skriver), støder lidt sammen med at de i en
samarbejdssituation skal holde tæt kontakt med andre forfattere. Computeren kan
dog ogs˚a være behjælpelig i den henseende, eftersom computeren i og for sig er
et individuelt værktøj, men ejer den vigtige tilføjelse, at der eksisterer muligheder