Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

More documents

Recommendations

Info

44 Analyse benytter sig af de nedenfor beskrevne elementer, er disse relevante at medtage i et system, som skal understøtte deres arbejde. Er der tale om et tæt samarbejde ved hjælp af det kommende system, vil det være relevant ikke blot at give den enkelte forfatter mulighed for at bruge disse sædvanlige elementer. Det vil ogs˚a være relevant at inddrage elementerne for at sikre en gensidig opmærksomhed og fornemmelse for det fælles værk. Det er tydeligt for os, at om end der er sammenfald i den m˚ade som forskellige forfattere arbejder p˚a, s˚a er deres arbejde præget af en høj grad af individualisme. De slutninger, som kan drages p˚a baggrund af analysearbejdet, m˚a derfor siges at være overordnede, men dog stadig relevante for en generel forst˚aelse af forfatteres arbejdspraksis. 4.4.1 Den individuelle arbejdspraksis Idé ”Det hele starter med en vag idé” s˚aledes beskrev informanten, Søren, den spæde start p˚a en bog. Dette er naturligvis ikke i sig selv nok til, at man kan skrive en roman. Ideen m˚a udvikles for dermed at opn˚a mere substans. Hvor lang tid denne modningsproces tager, er forskelligt fra person til person og fra projekt til projekt. I nogle tilfælde kan der være tale om op til flere ˚ars forberedelsesarbejde. Hvordan selve modningen foreg˚ar, kan ogs˚a variere. For nogle er det en proces, som foreg˚ar isoleret, nogle diskuterer den med andre, nogle læser relevant litteratur for blot at finde inspiration og udbygge ideen, og andre læser for at finde fakta til brug i selve teksten. Én forfatter bruger f.eks. lang tid p˚a at lade ideen udvikle sig: Og s˚a kan jeg begynde at læse rettet ind mod den her [idé]. S˚a jeg kan begynde at læse historiske romaner, og jeg kan ogs˚a begynde at læse mig ind p˚a noget konkret stof om vores tid. (...) Og der læste jeg s˚a ind p˚a noget med fængselsforhold, og kunne alts˚a læse noget konkret, ogs˚a jura og forskellige faglige tekster der omkring. Og det jeg gør, n˚ar jeg læser, er, at jeg har en fornemmelse af min idé, som st˚ar i dialog med de bøger, jeg læser... (Søren) En anden forfatter tager udgangspunkt i en situation, som s˚a former ideen hen ad vejen: Situationen kommer først. Derefter kommer personerne - altid flade til at begynde med. S˚a snart disse ting er fæstnet i min hjerne, begynder
4.4 Karakteristika ved arbejdspraksis 45 jeg at fortælle. Jeg har tit en idé om, hvad udfaldet m˚aske vil blive, men jeg har aldrig forlangt af et hold personer, at de gør tingene p˚a min m˚ade. Tværtimod vil jeg have dem til at gøre tingene p˚a deres m˚ade. I nogle tilfælde bliver resultatet, som jeg foruds˚a. Men i de fleste er det noget, jeg aldrig havde ventet. (King, 2000, s. 143) Noter Under hele denne proces vil forfattere som regel tage noter i en eller anden form. Det normale er, at n˚ar jeg er i gang med at skrive, eller n˚ar jeg er fordybet i planlægning, s˚a er det faktisk hele døgnet. Alts˚a ogs˚a om natten og ogs˚a lige før jeg skal sove, der kan komme noget. Jeg har altid nogle stumper papir til at ligge ved siden af min seng. Og jeg har udviklet s˚adan en teknik, s˚a jeg kan skrive i mørke og ikke behøver at vække min kone. (Søren) Noter er et centralt element for forfatteres arbejdspraksis, og notetagning foreg˚ar ikke bare i planlægnings- og idéfasen, men igennem hele processen fra idé til færdigt produkt. Det er forskelligt, hvilken type noter der tages. Der kan være tale om konkrete sætninger, som man ved skal med et eller andet sted i teksten, eller ideer til mere overordnede temaer, som skal beskrives. Mængden af noter varierer b˚ade mellem forfattere og for typen af projekt. En ting, som er kendetegnende for alle forfatternes brug af noter er, at de sjældent tager noter omkring noget, som skal ændres eller tilføjes i tekst, som allerede er skrevet. Noterne er som regel rettet imod endnu ikke skrevet tekst. Og n˚ar jeg s˚a f˚ar en fornemmelse af, at nu er jeg ved at have stof nok (...). S˚a laver jeg en køreplan for mig selv (...). Hvor jeg s˚a giver mig til at læse de noter igennem, som jeg har skrevet igennem tiden. Prøver at f˚a lidt struktur p˚a historien. (Søren) Noterne har for de fleste af forfatterne ikke alene den funktion, at de hjælper til at fastholde konkrete ideer til teksten. De bruges ogs˚a til at lave struktur p˚a det stof, forfatterene er i besiddelse af. Brugen af noter er et meget væsentligt element for de forfattere, der indg˚ar i vores empiri. Rammer Et andet væsentlig aspekt ved idéfasen, som ligger i forlængelse af dét at tage noter, er fastlægning af en eller anden form for overordnede rammer for skrivearbejdet. Igen varierer dette aspekt meget - én forfatter stiller f.eks. hvad-hvis
Page 1: Den 3. stemme - en undersøgelse af
Page 5: Abstract The work described in this
Page 8 and 9: 8 INDHOLD 4.4.3 Overlap mellem indi
Page 10 and 11: 10 INDHOLD
Page 12 and 13: 12 FIGURER
Page 14 and 15: 14 Indledning samarbejde om disse h
Page 16 and 17: 16 Indledning af, hvad vi med udvik
Page 18 and 19: 18 Begreber og position De forsknin
Page 20 and 21: 20 Begreber og position 2.1.2 Produ
Page 22 and 23: 22 Begreber og position er ogs˚a m
Page 24 and 25: 24 Begreber og position [W]ork is a
Page 26 and 27: 26 Begreber og position den m˚ade,
Page 28 and 29: 28 Forfattere og værket 3.1 Forfat
Page 30 and 31: 30 Forfattere og værket The author
Page 32 and 33: 32 Forfattere og værket for at kom
Page 34 and 35: 34 Forfattere og værket
Page 36 and 37: 36 Analyse med det angivne fokus p
Page 38 and 39: 38 Analyse ¡ for denne information
Page 40 and 41: 40 Analyse Figur 4.1: Triangulering
Page 42 and 43: 42 Analyse forst˚aelse for begrebe
Page 46 and 47: 46 Analyse spørgsm˚al, som angive
Page 48 and 49: 48 Analyse N˚ar jeg endelig skrive
Page 50 and 51: 50 Analyse For fælles projekter er
Page 52 and 53: 52 Analyse Jesper]. Hvor jeg troede
Page 54 and 55: 54 Analyse derfor nogle af disse as
Page 56 and 57: 56 Analyse Kritik af tekst Hvorn˚a
Page 58 and 59: 58 Analyse En fiktionsfilm er en be
Page 60 and 61: 60 Analyse rende til den der kan se
Page 62 and 63: 62 Analyse man ikke bruge det, der
Page 64 and 65: 64 Analyse Figur 4.4: Affinitetsdia
Page 66 and 67: 66 Analyse give mulighed for at fin
Page 68 and 69: 68 Analyse Et overordnet problem, s
Page 70 and 71: 70 Analyse
Page 72 and 73: 72 Design - vores proces 5.1 Fremga
Page 74 and 75: 74 Design - vores proces Dekomponer
Page 76 and 77: 76 Design - vores proces inden for
Page 78 and 79: 78 Design - vores proces vi har for
Page 80 and 81: 80 Design - vores proces og vi har
Page 82 and 83: 82 Design - vores proces skærmbill
Page 84 and 85: 84 Design - vores proces 5.3 See—
Page 86 and 87: 86 Design - vores proces til flere
Page 88 and 89: 88 Design - CONCERT Figur 6.1: Invi
Page 90 and 91: 90 Design - CONCERT Figur 6.6: ’C
Page 92 and 93: 92 Design - CONCERT 6.1.3 Scener op
Page 94 and 95:
94 Design - CONCERT Figur 6.11: Log
Page 96 and 97:
96 Design - CONCERT det til eventue
Page 98 and 99:
98 Design - CONCERT 6.2.2 XML Schem
Page 100 and 101:
100 Design - CONCERT Med denne refe
Page 102 and 103:
102 Design - CONCERT mulighed for a
Page 104 and 105:
104 Design - CONCERT
Page 106 and 107:
106 Design - diskussion af designva
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
118 Diskussion - relevante forsknin
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
138 Perspektivering 9.1 Videre fors
Page 140 and 141:
140 Perspektivering
Page 142 and 143:
142 Litteratur
Page 144 and 145:
144 LITTERATUR J. Brixvold, P. H. L
Page 146 and 147:
146 LITTERATUR J. Irving. Min filma
show all

Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?