Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

4.4 Karakteristika ved arbejdspraksis 51
syv historier. S˚a den kom til at best˚a af 7 x 7 historier. Plus en rammehistorie
som var skrevet af en ottende. Og da var den alts˚a fælles
p˚a den m˚ade, at rammehistorien kunne jonglere med min person, han
kunne blive forelsket i en af de andre eller sur p˚a en af de andre, uden
at det var mig der bestemte. Jeg stod alts˚a kun for de indre historier,
alts˚a de historier, han fortalte. Og det var ret sjovt, ogs˚a fordi vi alts˚a
s˚a nogle af hinandens historier (...). Og da var der en struktur og en
ramme, og vi skulle ligesom harmonere, passe lidt med hinanden. P˚a
et tidspunkt hvor vi havde skrevet og burde have skrevet tre eller i
hvert fald to, tog vi afsted og satte os sammen et sted p˚a Sardinien,
og satte os ned i en rundkreds og læste vores egne historier op, og det
var alts˚a virkelig en oplevelse. Alts˚a den der fornemmelse med de lidt
ufærdige historier, og man hører, hvad de andre er kommet frem til,
diskuterer dem undervejs. Det synes jeg var noget af det skæggeste,
jeg har været med til s˚adan skrivemæssigt i hvert fald. (Søren)
Citatet illustrerer, at en vis form for koordinering af det, der skrives, er nødvendig.
For flere af forfatterne har dette aspekt været problematisk, idet det har været
svært at følge med i, hvad der produceres af hvem. Dette har især betydning,
n˚ar forfatterne hver især parallelt arbejder p˚a en del af en samlet tekst. Da er det
væsentligt, at de kan følge med i, hvad der sker i de andre dele af den samlede
tekst. Der skal helst ikke st˚a nøjagtig det samme flere steder i teksten, men der
skal være en gennemg˚aende rød tr˚ad.
Flere af informanterne gav udtryk for, at det er godt for teksten og forfatternes
arbejde, n˚ar de kan hente inspiration fra og g˚a i dialog med hinandens tekster. Som
nedenst˚aende citat viser, kan der opst˚a problemer, hvis man p˚a et tidspunkt har set
andres tekster og opbygger en form for dialog med udvalgte temaer i teksten. N˚ar
det ikke mellem møder er muligt at se de andres tekst, ved man ikke, at de temaer
der er opbygget en dialog med, i mellemtiden er blevet slettet, og det, der er tilbage
i ens egen tekst, er nu helt uden pointe. Samarbejde i denne form mangler alts˚a i
høj grad mulighed for at opn˚a gensidig opmærksomhed for, hvad medforfatterne
arbejder p˚a.
Vi mødtes kun to gange og udvekslede, og hvor vi læste op, det vil
sige, man diskuterede med en tekst, man egentlig ikke rigtig kendte,
som stadig var under udvikling, og hvis man gik ind og ville diskutere
noget specifikt, s˚a vidste man ikke, om det stadig var med næste gang
man mødtes. Det skete i hvert fald for mig med din tekst [Taler til