Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

52 Analyse
Jesper]. Hvor jeg troede, at jeg havde skrevet noget forskelligt fra din,
og s˚a fjernede du bare det afsnit, s˚a der ikke var nogen pointe i min
tekst mere. S˚a der ville det m˚aske have været rart med et eller andet
sted, hvor man kunne se hinandens. (Loke)
I de tilfælde hvor samarbejdet bliver tættere, og der arbejdes sammen om et enkelt
tekststykke, har flere informanter nævnt, at der kan opst˚a problemer med at føle
tilstrækkeligt ansvar for det, der arbejdes p˚a. Dette manglende ansvar kan skyldes
flere ting. For det første er det sandsynligt, at forfatterne, som nævnt ovenfor, er i
gang med andre projekter, og derfor har nedprioriteret det fælles arbejde til fordel
for egne projekter. Flere gjorde opmærksom p˚a, at travlhed med andre projekter
og bevidstheden om medforfatternes kompetencer, bevirker, at man lader de andre
tage det store læs. Men hvis alle stiltiende har denne holdning, mister projektet
selvsagt sin dynamik, og resultatet bliver derefter.
Alts˚a jeg tror, det hang sammen med, at vi var d˚arlige til det. Ja og
jeg ved ikke, hvorfor vi var d˚arlige til det. M˚aske ogs˚a noget ansvars
forflygtigelse. Man tænker, de andre de tager sgu’ da slæbet. Og de
gør nok det der. Der var ikke nogen af os, der var helt indstillede p˚a
at tage det p˚a os. (Søren)
En anden ˚arsag til manglende ansvar kan være den følsomhed, som alle forfatterne
har givet udtryk for, at de har i forhold til deres tekster. Hvis der arbejdes tæt
sammen om teksten, har den enkelte forfatter pludselig ikke den samme kontrol
med teksten, som han har i en individuel arbejdssituation, og ønsker derfor m˚aske
ikke at udlevere sig selv via teksten i samme grad, som ved selvstændigt arbejde.
Nogle forfattere var inde p˚a, at de i den tætte samarbejdssituation havde tendens
til at lave rene humoristiske tekster, fordi det er nemt at lave uden at lægge for
meget af sig selv i arbejdet.
Det er m˚aske det, som er svagheden ved det, fordi det bliver meget
s˚adan uforpligtigende, og det bliver nemt kunstigt. Jeg synes den
tekst, vi skrev sammen for [et litteratur tidsskrift], blev ikke nogen
særlig god tekst, den er meget pudsig, men det bliver meget fjollet,
man kommer til at bruge nogle ord, som man ikke s˚adan ellers
ville bruge, man kan slynge nogle sætninger ud, som man ikke rigtig
behøver at st˚a til regnskab for. (Loke)