Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

60 Analyse
rende til den der kan ses i figur 4.3, inden de p˚abegynder selve manuskriptskrivningen.
Figur 4.3: Struktur for et manuskript fra Field (1988, s. 27)
Syd Field understreger, at arbejdet med karaktererne i forberedelsesprocessen
er centralt for udviklingen af et godt manuskript - ideen skal formidles i omtalte
paradigme og defineres ud fra et subjekt og en struktur. Nedenst˚aende citater understreger
en grundlæggende forskel i skriveprocessen mellem de to fiktionsgenrer:
En skønlitterær forfatter fortæller om hvordan personerne udvikler sig i løbet
af skriveprocessen:
For mig afhænger det, der sker med personerne, efterh˚anden som historien
skrider frem, udelukkende af, hvad jeg opdager om dem undervejs
- med andre ord hvordan de vokser. (King, 2000, s. 167)
Mens en manuskriptforfatter beskriver den ’matematiske’ proces, han benytter sig
af for at strukturere sin historie:
[J]eg kan vældig godt li’ at sidde og tegne tegninger - timelines, fikspunkter
(nogle møder hinanden der) etc. for mig at se, er det nærmest
en matematisk proces - at bygge s˚adan en historie op - i s˚adan en historie
er der nogle episoder, der er vigtigere end andre, og de episoder
skal placeres rigtigt. (...) Nogle historier kan først g˚a i gang n˚ar man
har f˚aet en masse ting at vide, og det fungerer ikke. (Niels)
Den skønlitterære forfatter lader alts˚a historien udvikle sig undervejs, mens manuskriptforfatteren
tidligt strukturerer historien, og dermed ikke - i s˚a høj grad -
giver mulighed for at historien løbende kan udvikle sig.