Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

4.4 Karakteristika ved arbejdspraksis 49
Der er alts˚a tale om ganske forskellige arbejdsprocesser for forfattere, n˚ar der arbejdes
individuelt med teksten. For ideens modningsproces, rammer for teksten,
selve skrivningen og redigeringsarbejdet finder vi modsatrettede udsagn, hvilket
vidner om, at der ikke findes én lokaliserbar arbejdspraksis eller en trinvis fremgangsm˚ade
i processen ved skrivning. Der er i en vis udstrækning tale om en faseinddelt
arbejdsproces, fordi den naturlige rækkefølge fra idé, over fastlæggelse
af rammer, skrivearbejdet til redigeringsarbejdet bevirker, at man overordnet kan
tale om denne inddeling. Men der er samtidig i sagens natur tale om, at disse faser
overlapper og forskydes, n˚ar en forfatter f.eks. vender tilbage til udgangspunktet
for ideen, n˚ar elementer i teksten kræver fordybelse eller n˚ar teksten ændres
radikalt ved gennemskrivning.
4.4.2 Den fælles arbejdspraksis
Vi har tidligere været inde p˚a, at de elementer, vi har beskrevet for den individuelle
arbejdspraksis, ogs˚a gør sig gældende for den fælles arbejdspraksis. Derfor
indg˚ar ideens modningsproces, rammer for skrivningen, selve skrivearbejdet og
gennemskrivning selvfølgelig ogs˚a i en fælles arbejdspraksis, og vil derfor ikke
blive yderligere behandlet i dette afsnit. Vi vil derimod fremhæve de væsentlige
fænomener, der adskiller sig fra den individuelle arbejdspraksis. For at man kan
arbejde sammen om en tekst, er det nødvendigt, at der etableres en form for fælles
fokus og enighed om de rammer, der skrives inden for. Dette er noget, som forfatterne
i fællesskab kommer frem til enten ved hjælp af diskussion, eller fordi det
opst˚ar hen ad vejen.
[P]˚a det tidspunkt havde Politiken en poesi-konference hvor vi begge
to bidrog (...) ikke fordi der skete særligt meget i den konference -
(...) men vi fik kontakt og p˚a et tidspunkt foreslog en af os at vi skulle
skrive en linje hver i et digt - det gjorde vi s˚a og det blev til nogle
ikke særligt gode digte (...) Tomas havde en tekst hvor ordet Hypotese
indgik og det greb vi fat i - jeg tror egentligt det var en slags
strandet prosatekst som han bare gav mig s˚a jeg kunne remixe den.
(Kaarsholm, 2002)
Citatet illustrerer, hvordan en idé kan opst˚a i et fælles projekt og ligefrem definere,
at projektet opst˚ar. Men det viser samtidig ogs˚a, at rammerne kan ændre sig
undervejs — i dette tilfæle fra poesi til prosa.