Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

More documents

Recommendations

Info

48 Analyse N˚ar jeg endelig skriver den første sætning, ved jeg, hvad der skal ske, s˚a jeg opdigter egentlig ikke historien, mens jeg skriver den; jeg husker snarere en historie, som allerede er sket. (Irving, 2000, s. 120) Størstedelen af vore øvrige kilder er dog enige om, at skrivning er en dynamisk proces, og mange ved s˚aledes ikke præcist, hvad der sker, før det rent faktisk er nedfældet. Nedenst˚aende citat fra en interviewkilde viser tydeligt kontrasten mellem de to slags skriveprocesser: Det skal ikke være s˚a gennemtænkt, at jeg er g˚aet død i det. Det er alts˚a en fornemmelse af, hvorn˚ar synes jeg, at nu kan jeg, men er stadig lidt spændt og lidt nervøs. Ja jeg er nysgerrig over for stoffet. Hvorimod hvis jeg har haft det for længe, s˚a er der alts˚a risiko for, at jeg bare kan referere det, s˚a bliver det alts˚a en bog om en bog s˚a at sige. Da fortæller jeg, hvordan bogen kunne have været i stedet for at skrive bogen. (Søren) Redigering /2. gennemskrivning Redigeringsprocessen er et andet punkt, der varierer fra forfatter til forfatter. For nogle forfattere er hele processen fra start til slut defineret stramt i forskellige faser, og en finjustering af historien i form af redigering og gennemskrivning m˚a først forekomme efter en vis tidsramme. F.eks. deler Stephen King i sin lærebog skriveprocessen op i klart definerede faser: Forberedelse, første gennemskrivning og anden gennemskrivning: [N]˚ar først den [romanen] er det [skrevet igennem første gang], er jeg i stand til at g˚a tilbage, læse det, jeg har skrevet, og lede efter underliggende mønstre. Hvis jeg ser nogen (og det gør jeg næsten altid), kan jeg arbejde p˚a at trække dem frem i et andet, mere fuldt bevidst udkast til historien. (King, 2000, s. 174) Andre forfattere skriver historien helt igennem fra start til slut: Der hvor man virkelig skal have blodet til at springe, det er, n˚ar man begynder at skrive. Og i hvert fald for mit vedkommende. N˚ar jeg siger, at jeg skriver s˚adan, at jeg skriver det færdigt første gang, s˚a hænger det sammen med, (...) at jeg er bedst, hvis jeg virkelig tror p˚a det. Det er knald eller fald. Den skal være der nu. (Søren)
4.4 Karakteristika ved arbejdspraksis 49 Der er alts˚a tale om ganske forskellige arbejdsprocesser for forfattere, n˚ar der arbejdes individuelt med teksten. For ideens modningsproces, rammer for teksten, selve skrivningen og redigeringsarbejdet finder vi modsatrettede udsagn, hvilket vidner om, at der ikke findes én lokaliserbar arbejdspraksis eller en trinvis fremgangsm˚ade i processen ved skrivning. Der er i en vis udstrækning tale om en faseinddelt arbejdsproces, fordi den naturlige rækkefølge fra idé, over fastlæggelse af rammer, skrivearbejdet til redigeringsarbejdet bevirker, at man overordnet kan tale om denne inddeling. Men der er samtidig i sagens natur tale om, at disse faser overlapper og forskydes, n˚ar en forfatter f.eks. vender tilbage til udgangspunktet for ideen, n˚ar elementer i teksten kræver fordybelse eller n˚ar teksten ændres radikalt ved gennemskrivning. 4.4.2 Den fælles arbejdspraksis Vi har tidligere været inde p˚a, at de elementer, vi har beskrevet for den individuelle arbejdspraksis, ogs˚a gør sig gældende for den fælles arbejdspraksis. Derfor indg˚ar ideens modningsproces, rammer for skrivningen, selve skrivearbejdet og gennemskrivning selvfølgelig ogs˚a i en fælles arbejdspraksis, og vil derfor ikke blive yderligere behandlet i dette afsnit. Vi vil derimod fremhæve de væsentlige fænomener, der adskiller sig fra den individuelle arbejdspraksis. For at man kan arbejde sammen om en tekst, er det nødvendigt, at der etableres en form for fælles fokus og enighed om de rammer, der skrives inden for. Dette er noget, som forfatterne i fællesskab kommer frem til enten ved hjælp af diskussion, eller fordi det opst˚ar hen ad vejen. [P]˚a det tidspunkt havde Politiken en poesi-konference hvor vi begge to bidrog (...) ikke fordi der skete særligt meget i den konference - (...) men vi fik kontakt og p˚a et tidspunkt foreslog en af os at vi skulle skrive en linje hver i et digt - det gjorde vi s˚a og det blev til nogle ikke særligt gode digte (...) Tomas havde en tekst hvor ordet Hypotese indgik og det greb vi fat i - jeg tror egentligt det var en slags strandet prosatekst som han bare gav mig s˚a jeg kunne remixe den. (Kaarsholm, 2002) Citatet illustrerer, hvordan en idé kan opst˚a i et fælles projekt og ligefrem definere, at projektet opst˚ar. Men det viser samtidig ogs˚a, at rammerne kan ændre sig undervejs — i dette tilfæle fra poesi til prosa.
Page 1: Den 3. stemme - en undersøgelse af
Page 5: Abstract The work described in this
Page 8 and 9: 8 INDHOLD 4.4.3 Overlap mellem indi
Page 10 and 11: 10 INDHOLD
Page 12 and 13: 12 FIGURER
Page 14 and 15: 14 Indledning samarbejde om disse h
Page 16 and 17: 16 Indledning af, hvad vi med udvik
Page 18 and 19: 18 Begreber og position De forsknin
Page 20 and 21: 20 Begreber og position 2.1.2 Produ
Page 22 and 23: 22 Begreber og position er ogs˚a m
Page 24 and 25: 24 Begreber og position [W]ork is a
Page 26 and 27: 26 Begreber og position den m˚ade,
Page 28 and 29: 28 Forfattere og værket 3.1 Forfat
Page 30 and 31: 30 Forfattere og værket The author
Page 32 and 33: 32 Forfattere og værket for at kom
Page 34 and 35: 34 Forfattere og værket
Page 36 and 37: 36 Analyse med det angivne fokus p
Page 38 and 39: 38 Analyse ¡ for denne information
Page 40 and 41: 40 Analyse Figur 4.1: Triangulering
Page 42 and 43: 42 Analyse forst˚aelse for begrebe
Page 44 and 45: 44 Analyse benytter sig af de neden
Page 46 and 47: 46 Analyse spørgsm˚al, som angive
Page 50 and 51: 50 Analyse For fælles projekter er
Page 52 and 53: 52 Analyse Jesper]. Hvor jeg troede
Page 54 and 55: 54 Analyse derfor nogle af disse as
Page 56 and 57: 56 Analyse Kritik af tekst Hvorn˚a
Page 58 and 59: 58 Analyse En fiktionsfilm er en be
Page 60 and 61: 60 Analyse rende til den der kan se
Page 62 and 63: 62 Analyse man ikke bruge det, der
Page 64 and 65: 64 Analyse Figur 4.4: Affinitetsdia
Page 66 and 67: 66 Analyse give mulighed for at fin
Page 68 and 69: 68 Analyse Et overordnet problem, s
Page 70 and 71: 70 Analyse
Page 72 and 73: 72 Design - vores proces 5.1 Fremga
Page 74 and 75: 74 Design - vores proces Dekomponer
Page 76 and 77: 76 Design - vores proces inden for
Page 78 and 79: 78 Design - vores proces vi har for
Page 80 and 81: 80 Design - vores proces og vi har
Page 82 and 83: 82 Design - vores proces skærmbill
Page 84 and 85: 84 Design - vores proces 5.3 See—
Page 86 and 87: 86 Design - vores proces til flere
Page 88 and 89: 88 Design - CONCERT Figur 6.1: Invi
Page 90 and 91: 90 Design - CONCERT Figur 6.6: ’C
Page 92 and 93: 92 Design - CONCERT 6.1.3 Scener op
Page 94 and 95: 94 Design - CONCERT Figur 6.11: Log
Page 96 and 97: 96 Design - CONCERT det til eventue
Page 98 and 99:
98 Design - CONCERT 6.2.2 XML Schem
Page 100 and 101:
100 Design - CONCERT Med denne refe
Page 102 and 103:
102 Design - CONCERT mulighed for a
Page 104 and 105:
104 Design - CONCERT
Page 106 and 107:
106 Design - diskussion af designva
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
118 Diskussion - relevante forsknin
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
138 Perspektivering 9.1 Videre fors
Page 140 and 141:
140 Perspektivering
Page 142 and 143:
142 Litteratur
Page 144 and 145:
144 LITTERATUR J. Brixvold, P. H. L
Page 146 and 147:
146 LITTERATUR J. Irving. Min filma
show all

Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?