Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

122 Diskussion - relevante forskningsfelter
Ethnography and other field methods, when used to study the intended
user population, can provide input to these design requirements.
(Ehrlich, 1999, s. 12)
Da det har været essentielt for os at inddrage de potentielle brugere, og vi samtidig
ønsker at understøtte samarbejde, er det relevant for os at inddrage den etnografiske
vinkel og undersøgelsesmetode. Vi ønskede at opn˚a den bedst mulige
forst˚aelse af den kontekst, vi udvikler systemet til, for p˚a den m˚ade at sikre os,
at vi udvikler et system, som kan og vil blive brugt af vores m˚algruppe. Samtidig
har det for os været vigtigt, at CONCERT som minimum understøtter dét at
arbejde individuelt, p˚a trods af at vi vil udfordre forfatteres individuelle arbejdspraksis.
Pointen om at understøtte den individulle praksis understreges hyppigt i
forskningen inden for CSCW (se f.eks. C. Gutwin og S. Greenberg (1998), Grudin
(1994)). Grunden til, at den etnografiske tilgangsvinkel er relevant for os, er, at
der implicit i dens undersøgelsesmetode findes en formodning om, at der er mere
i en kontekst, end hvad der umiddelbart kan siges om den. Med andre ord vil de
beskrivelser af f.eks. arbejdspraksis, der kan udledes fra interviews og kvantitative
undersøgelser ikke nødvendigvis formidle det fulde billede af, hvad der rent faktisk
foreg˚ar i en given kontekst. Denne problemstilling er f. eks i MUST-metoden
benævnt ’say/do’ og af Blomberg et al. (1993) defineret i en dichotomi mellem
det ideelle og det manifeste. Som benævnelserne indikerer, er der tale om et hyppigt
forekommende misforhold mellem det, der i en interviewsituation kan siges
om et emne, og hvordan der reelt ageres omkring emnet. Etnografiens forkromede
teknik til at h˚andtere dette forhold er observation af arbejdspraksis, som skal give
mulighed for, at man kan lokalisere de fænomener, der adskiller sig fra den eksplicitte
formulering af praksis. Det har, som før nævnt, ikke været muligt for os at
anvende observation til at afdække misforholdet mellem adfærd og udsagn, men
det har dog stadig været helt centralt for os, at vi har kunnet bruge den etnografiske
problematisering af udsagn i vores informationsindsamling ved hjælp af triangulering.
Vi vil i det følgende indkredse, hvordan den etnografiske vinkel har præget
vores arbejde med henblik p˚a analytiske aspekter, og derefter diskutere, hvordan
forskellige forskere har diskuteret etnografiens analytiske potentiale.
8.3 Triangulering og analyse
Vi har med trianguleringen mellem tre informationskilder forsøgt at indkredse
gentagne mønstre for dét at skrive, hvilket vi i en analyse af empirien har kon-