Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

134 Diskussion - relevante forskningsfelter
af en fase, giver det s˚aledes ikke mening at tale om at iterere eller
vende tilbage til en fase n˚ar den er gennemført... (Bødker et al., 2000,
s. 34)
Med denne opdeling i faser (med klart definerede aktiviteter) understreges en adskillelse
mellem f.eks. analyse- og designaktiviteter. Hermed fremhæves, at der
ikke skal tænkes i designløsninger før den nødvendige empiri og de nødvendige
brugerinddragende aktiviteter er gennemført. Som ovenst˚aende citat fremhæver
kan der alts˚a ikke være tale om iteration mellem faser og dermed de p˚agældende
aktiviteter. I vores tilfælde har der b˚ade været iteration mellem de forskellige aktiviteter
p˚a tværs af analyse- og designfasen, og samtidig har vi i kraft af vores ITviden
tænkt i forslag til design fra starten. Et eksempel p˚a initielle designmæssige
overvejelser var vores opmærksomhed p˚a, at kunne koordinere f.eks. personer, der
indg˚ar i en tekst, ved hjælp af de muligheder et persongalleri kan tilbyde. Iteration
mellem analyse og design har desuden været gavnlig i og med, at de behov, vi har
udledt af analysen, blev yderligere raffinerede i designprocessen.
P˚a trods af de mange forbehold over for MUST-metoden, vi opstiller ovenfor,
har den været brugbar for os. Nedenst˚aende citat fra ”Professionel ITforundersøgelse”
opsummerer ganske passende vores brug af MUST-metoden:
Metoden skal altid tilpasses det konkrete projekt. Det er s˚aledes op til
IT-designerern i en forundersøgelse at beslutte, dels hvordan principperne
skal følges, dels den mere detaljerede organisering og planlægning
af de enkelte faser, og endelig, hvilke teknikker og beskrivelsesværktøjer
der skal anvendes. Metoden kan benyttes som ressource og
inspiration til dette arbejde. (Bødker et al., 2000, s. 36)
MUST har s˚aledes ikke fungeret som en decideret metode, men har snarere været
en væsentlig inspirationskilde, der har kunnet hjælpe os til at strukturere processen
og tilbudt anvendelige teknikker til brugerinddragelse.
8.7 Problemformulering revisited
Vi har i dette kapitel diskuteret de metodiske problematikker, vi har arbejdet med
i specialet. Hovedform˚alet med dette kapitel har været at diskutere relevansen,
anvendeligheden og begrænsningerne ved de forskningsfelter, vi har inddraget i
vores proces. Vi har s˚aledes søgt at besvare de spørgsm˚al, vi formulerede i vores
problemformulering.