Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

50 Analyse
For fælles projekter er der ofte én enkelt person (forlægger, forfatter, redaktør),
som har opstillet nogle rammer for projektet eller som har f˚aet en overordnet idé,
der i fælleskab diskuteres og bearbejdes. F.eks. fortæller Søren om et kollektivt
skriveprojekt han deltog i, at:
Det var [en forfatter] der lavede rammehistorien. Og det var ham der
havde f˚aet ideen. Han havde siddet sammen med [en forlægger] og
[en tredje person], og de tre havde siddet og snakket om, at det var nu
en skam, at man ikke har nogle af de der gode gamle fortællinger, og
s˚a besluttede de alts˚a at prøve at friste os. (Søren)
Fokus og rammer skal ikke forst˚as som skrappe retningslinier for arbejdet. Det
betyder blot, at der skal være et overordnet fokus - en fælles idé, der arbejdes ud
fra. De rammer, der opstilles, skal være brede og er blot til for at sikre, at der f.eks.
skrives inden for den samme genre, s˚aledes at teksten f˚ar et forholdsvis ensartet
udtryk p˚a trods af de mange stemmer, der taler i den.
Men efter at have snakket med forlaget havde vi skudt os ind p˚a alt i
alt, at vi m˚aske skulle skrive en 40-50 sider hver, eller hvad vi nu var
modige nok til at skyde efter - det var s˚adan set det eneste, vi havde,
da vi tog af sted. S˚a havde vi nok en fornemmelse af, at det skulle
være ret essay-agtigt. (Jesper)
Koordinering og ansvar
To temaer, der ikke overraskende synes at være meget væsentlige for en fælles
arbejdspraksis, er koordinering af samarbejdet og følelsen af ansvar for projektet.
Med hensyn til gruppemedlemmernes koordinering af møder gav vores informanter
udtryk for, at dette kan være en temmelig besværlig proces. En forfatter vil
ofte ud over at være engageret i et fælles skriveprojekt ogs˚a være engageret i
andre projekter. Desuden kan geografiske afstande gøre det svært at f˚a tid til at
mødes og snakke om det projekt, man er fælles om. Alle informanter har dog set
et behov for at mødes i løbet af processen. Det gælder b˚ade for forfattergrupper,
som p˚a forh˚and kendte hinanden og for grupper, som har skrevet sammen i nogen
tid vha. e-mail uden forudg˚aende ’fysisk kendskab’ til hinanden.
[V]i skulle i første omgang møde op med en person hver, som var
vores hovedperson, vores fortæller. S˚a skulle de alts˚a hver fortælle