Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

More documents

Recommendations

Info

132 Diskussion - relevante forskningsfelter med deres arbejdspraksis. Til gengæld har vi fundet en god dynamik i den (begrænsede) gensidige læreproces, der har fundet sted via vores workshops. Gennem de designudkast vi forelagde forfatterne, opn˚aede forfatterne viden om samarbejdsproblematikker, og vi raffinerede den forst˚aelse vi havde af deres arbejdspraksis. Vi mener alts˚a, at den adskillelse vi har gjort brug af i vores projekt er hensigtsmæssig. Inden for PD er forpligtigelsen til at tage hensyn til de involverede og den samlede kontekst (organisationen) et centralt omdrejningspunkt, som ikke er direkte applikerbart i vores sammenhæng, fordi vi ikke arbejder inden for en organisation eller virksomhed. Endvidere bevirker det fokus, der i PD er p˚a den gensidige læreproces mellem bruger og designer, at de teknikker til brugerindflydelse, der findes inden for feltet, præges af denne udveksling. Dette aspekt vil vi belyse ved at se nærmere p˚a en af de metoder der er fremkommet inden for PD. Kritik af MUST At MUST-metoden udspringer af forskningsfeltet PD, ses tydeligt i den overenstemmelse, der findes mellem PD-feltets ønske om at designe med brugerne og metodens principper om reel brugerdeltagelse og at arbejdspraksis skal opleves(Bødker et al., 2000). 6 MUST-metoden har spillet en central rolle i vores speciale, og vores brug af den kan opsummeres i disse punkter: Konstruktiv inspirationskilde til planlægning og strukturering af un- ¡ dersøgelsen Væsentlig inspirationskilde hvad ang˚ar teknikker (workshops og scenarier), ¡ der kan understøtte vores fokus p˚a brugerinddragelse Men metoden er flere gange kommet til kort p˚a grund af vores undersøgelsesomr˚ades særlige karakter, og fordi undersøgelsen er innovativ. Allerede i definitionen af, hvad en forundersøgelse er, finder vi to centrale problemer, hvad ang˚ar metodens anvendelighed i vores projekt - og evt andre innovative processer: Forundersøgelse: Et m˚alafklarende, problemformulerende og løsningsangivende projekt, der gennemføres i en virksomhed med 6 Metoden bygger p˚a fire principper: ’en samlet vision’, ’reel brugerdeltagelse’, ’arbejdspraksis skal opleves’ og ’forankring’.
8.6 Participatory Design 133 sigte p˚a at designe bæredygtige IT-anvendelser ud fra en mere eller mindre præcis problemstilling i virksomheden. (Bødker et al., 2000, s. 29) I citatet nævnes ’virksomheden’ som en slags opgavestiller for forundersøgelsen og som det centrale omdrejningspunkt for undersøgelsesarbejdet. Heri ligger en angivelse af, at der findes et analyserbart sted, hvorudfra m˚al, problemer og løsninger kan deduceres. Det er for det første problematisk for os, at definitionen understreger virksomheden som analysestedet, og for det andet er det problematisk, at der lægges vægt p˚a det m˚alafklarende, fordi der herved indikeres et produktionsorienteret og virksomhedsbaseret ønske om via ’bæredygtige IT-anvendelser’ at n˚a specifikke m˚alsætninger. Eftersom definitionen p˚a en forundersøgelse er det, der former bogen, finder vi alts˚a her et væsentligt problem for vores brug af metoden. Vi har hverken et analyserbart sted eller en opgavestiller, og der er derfor ikke tale om en fornyelse og forbedring af en eksisterende arbejdspraksis. I forlængelse af denne problematik bliver de fire principper, bogen er skrevet ud fra, problematiske at applikere p˚a vores projekt. Principperne er i høj grad baserede p˚a inkorporeringen af ny teknologi i en virksomhed/organisation, hvor spørgsm˚al om brugernes kvalifikationer, organisationens overordnede udvikling og forretningsstrategier er de væsentlige perspektiver, IT-designeren skal forholde sig til. I kraft af MUST-metodens begrebsafhængige fokus p˚a virksomheden som ’analysested’, formes metodens faser og disses slutprodukter s˚aledes at de har været vanskelige at anvende som skabelon for os. Vanskeligheden opst˚ar, fordi fasernes slutprodukter fungerer som forankrende instanser i en dialog med virksomheden. I en innovativ proces, hvor vi selv stiller opgaven, er der ikke megen idé i at udarbejde f.eks. en strategianalyserapport eller forundersøgelserapport. Vi bevæger os ikke inden for en virksomheds magtstrukturer, og vi skal derfor ikke forankre CONCERT hos forfattere. Da vi med arbejdet p˚a CONCERT har været s˚avel økonomisk som (organisations)politisk uafhængige, og fordi den potentielle m˚algruppe ideelt set kan omfatte forfattere i hele verden, er princippet om forankring irrelevant. Faseopdelingen har ogs˚a en anden konsekvens for forundersøgelsesprocessen: En fase er en samling aktiviteter, der udføres mellem to tidspunkter, og som bringer forundersøgelsen fra én beslutningssituation til den næste. Der er s˚aledes tale om en indholdsmæssig progression i beslutningernes omfang og detaljeringsgrad.(...) Med denne definition
Page 1:
Den 3. stemme - en undersøgelse af
Page 5:
Abstract The work described in this
Page 8 and 9:
8 INDHOLD 4.4.3 Overlap mellem indi
Page 10 and 11:
10 INDHOLD
Page 12 and 13:
12 FIGURER
Page 14 and 15:
14 Indledning samarbejde om disse h
Page 16 and 17:
16 Indledning af, hvad vi med udvik
Page 18 and 19:
18 Begreber og position De forsknin
Page 20 and 21:
20 Begreber og position 2.1.2 Produ
Page 22 and 23:
22 Begreber og position er ogs˚a m
Page 24 and 25:
24 Begreber og position [W]ork is a
Page 26 and 27:
26 Begreber og position den m˚ade,
Page 28 and 29:
28 Forfattere og værket 3.1 Forfat
Page 30 and 31:
30 Forfattere og værket The author
Page 32 and 33:
32 Forfattere og værket for at kom
Page 34 and 35:
34 Forfattere og værket
Page 36 and 37:
36 Analyse med det angivne fokus p
Page 38 and 39:
38 Analyse ¡ for denne information
Page 40 and 41:
40 Analyse Figur 4.1: Triangulering
Page 42 and 43:
42 Analyse forst˚aelse for begrebe
Page 44 and 45:
44 Analyse benytter sig af de neden
Page 46 and 47:
46 Analyse spørgsm˚al, som angive
Page 48 and 49:
48 Analyse N˚ar jeg endelig skrive
Page 50 and 51:
50 Analyse For fælles projekter er
Page 52 and 53:
52 Analyse Jesper]. Hvor jeg troede
Page 54 and 55:
54 Analyse derfor nogle af disse as
Page 56 and 57:
56 Analyse Kritik af tekst Hvorn˚a
Page 58 and 59:
58 Analyse En fiktionsfilm er en be
Page 60 and 61:
60 Analyse rende til den der kan se
Page 62 and 63:
62 Analyse man ikke bruge det, der
Page 64 and 65:
64 Analyse Figur 4.4: Affinitetsdia
Page 66 and 67:
66 Analyse give mulighed for at fin
Page 68 and 69:
68 Analyse Et overordnet problem, s
Page 70 and 71:
70 Analyse
Page 72 and 73:
72 Design - vores proces 5.1 Fremga
Page 74 and 75:
74 Design - vores proces Dekomponer
Page 76 and 77:
76 Design - vores proces inden for
Page 78 and 79:
78 Design - vores proces vi har for
Page 80 and 81:
80 Design - vores proces og vi har
Page 82 and 83: 82 Design - vores proces skærmbill
Page 84 and 85: 84 Design - vores proces 5.3 See—
Page 86 and 87: 86 Design - vores proces til flere
Page 88 and 89: 88 Design - CONCERT Figur 6.1: Invi
Page 90 and 91: 90 Design - CONCERT Figur 6.6: ’C
Page 92 and 93: 92 Design - CONCERT 6.1.3 Scener op
Page 94 and 95: 94 Design - CONCERT Figur 6.11: Log
Page 96 and 97: 96 Design - CONCERT det til eventue
Page 98 and 99: 98 Design - CONCERT 6.2.2 XML Schem
Page 100 and 101: 100 Design - CONCERT Med denne refe
Page 102 and 103: 102 Design - CONCERT mulighed for a
Page 104 and 105: 104 Design - CONCERT
Page 106 and 107: 106 Design - diskussion af designva
Page 118 and 119: 118 Diskussion - relevante forsknin
Page 138 and 139: 138 Perspektivering 9.1 Videre fors
Page 140 and 141: 140 Perspektivering
Page 142 and 143: 142 Litteratur
Page 144 and 145: 144 LITTERATUR J. Brixvold, P. H. L
Page 146 and 147: 146 LITTERATUR J. Irving. Min filma
show all

Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?