Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

4.3 Om bearbejdning af empiri 41
idéfase til færdigt produkt 7 og for det andet tale om en horisontal opdeling med
følgende kategorier:
1. Forfatteres individuelle arbejdspraksis
2. Forfatteres fælles arbejdspraksis
3. Ideer til systemet
Udfra ovennævnte opdeling af affinitetsdiagrammet placerede vi noterne p˚a affinitetsdiagrammet,
og allerede her var det tydeligt, at der havde dannet sig visse
grupperinger. Efter en god diskussion af noternes placering og betydning kunne vi
flytte rundt p˚a sedlerne, hvorefter grupperingerne blev tydeligere, og konturer af
væsentlige omdrejningspunkter begyndte at vise sig. Vi diskuterede, hvor forskellige
grupperinger skulle placeres i en skriveproces - f.eks. skulle noter, som var en
gentagende forekomst, have en central plads, fordi denne del i forfatteres arbejde
er noget, der strækker sig ud i alle faser af den individuelle skriveproces. Et vigtigt
omdrejningspunkt for vores diskussioner har været betydningen og placeringen af
diametralt modsatte udsagn, som f.eks. udsagn om en uforudsigelig og dynamisk
skriveproces sammenholdt med udsagn om en foruddefineret og meget struktureret
proces. Disse diametralt modsatte udsagn er i affenitetsdiagrammet blevet
grupperet sammen, da deres emne er det samme (f.eks. processen, notetagning og
diskussion), og de har hjulpet til tidligt i vores proces at tydeliggøre en væsentlig
pointe for os, nemlig, at der blandt skønlitterære forfattere er tale om meget forskellige
arbejdsprocesser og praksisser. Det er s˚aledes denne forskellighed, vi vil
fokusere p˚a i nedenst˚aende beskrivelse af arbejdspraksis.
Processen med placering og diskussion har forløbet over flere dage, hvilket har
været positivt for vores forst˚aelse af forfatternes arbejdsproces. De friske øjne, vi
har haft den efterfølgende dag, har synliggjort temaer, som vi ikke umiddelbart har
været opmærksomme p˚a. Efter færdiggørelsen med placering og omrokering af
noter, har vi tegnet diagrammet af og givet de grupperinger, der er opst˚aet, en samlende
overskrift. Ved at udarbejde dette affinitetsdiagram har vi opn˚aet en fælles
7 Anvendelsen af en tidslinie til at illustrere skriveprocessens forløb skal ikke ses som et udtryk
for, at vi ser skriveprocessen som en lineær proces, der er ens for alle forfattere. Opdelingen er
foretaget udelukkende for at kunne danne os et overblik over den komplekse proces, forfatterne
gennemg˚ar. Michael Koch beskriver i ”Design issues and model for a distributed multi-user editor”
(Koch, 1995) den kognitive proces som er tilstede i forbindelse med skrivning. Processen best˚ar
overordnet set af tre faser: planlægning, oversættelse (generering af tekst) og redigering. Dette er
ogs˚a faser, der er relevante for alle vores informanter — de har i beskrivelsen af deres arbejde
antydet denne opdeling af arbejdet —, men som Koch pointerer, er det aldeles forskelligt, hvordan
de forskellige faser vægtes, og nøjagtig hvilke aktiviteter, der udføres, er ligeledes forskelligt.