Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

8.4 Analyse i etnografi 125
kal holdning til menneskelig aktivitet. 2 Inden for Situated Action findes en opfattelse
af, at menneskelig aktivitet udelukkende genereres af den specifikke situation
de befinder sig i, og derfor negeres vigtigheden af at forholde sig til størrelser, der
er udtryk for den procedurerettede dimension i arbejdslivet. Suchmans indflydelse
p˚a, hvordan etnografiske arbejdsstudier er foretaget inden for systemudviklingen,
er kolossal. Omend vi finder Suchmans pointe vigtig og interesssant, er det snarere
hendes p˚apegning af det relevante ved at gøre brug af den etnografiske problematisering
af say/do-problematikken og den indflydelse p˚a arbejdspladsstudier, hun
har for˚arsaget, som vi med inddragelsen af hendes skelsættende artikel vil pege
p˚a. Inden for etnografien lægges der s˚aledes vægt p˚a udarbejdelsen af beskrivelser
baseret p˚a langvarige observationer af en given arbejdspraksis og undersøgelser,
der udelukkende er baseret p˚a interviews, er s˚aledes ilde set. Selvom vi overordnet
set er enige i, at der skal tages højde for say/do-problematikken, finder vi det
problematisk med det fokus, der lægges p˚a observation i den etnografiske informationsindsamling.
Bonni Nardi har ogs˚a bemærket denne ensidighed, som hun
især tilskriver ovennævnte felt — Situated Action:
[I]nterviews are treated as more or less unreliable accounts of idealized
or rationalized behavior, such as subjectively reported goals as
”verbal interpretation” (Lave 1988) and plans as ”retrospective reconstructions”
(Suchman 1987)... (Nardi, 1996, s. 129)
Denne ensidige opfattelse af relevansen af interviews underminerer fuldstændig
værdien af at registrere udtryk for de interviewedes personlige refleksion over,
hvad de gør, og hvorfor de gør det. Vi mener, at denne refleksion er uvurderlig,
og at der i høj grad kan komme noget brugbart ud af interviews. Ikke mindst n˚ar
diverse udsagn sammenholdes med andre udsagn og information fra andre kilder,
som vi har demonstreret via trianguleringen.
Et andet problematisk aspekt ved etnografien er den hovedvægt, der lægges
p˚a, at materialet skal præsenteres uden analytiske perspektiver og konklusioner.
Men der findes forskere, der har problematiseret denne tilgangsvinkel, og som
har p˚apeget de analytiske aspekter, der findes inden for etnografisk inspirerede
undersøgelser. Vi har fremhævet to af disse — Forsythe og Anderson, fordi de
begge bidrager med angrebsvinkler, der er brugbare for os.
I artiklen ”It’s Just a Matter of Common Sense: Ethnography as Invisible
Work” opstiller D.E. Forsythe tre vigtige elementer i den etnografiske research,
2 P˚a trods af at vi nævner Situated Action, er det ikke et udtryk for, at vi p˚a nogen m˚ade placerer
os inden for denne skole