Den 3. stemme - en undersøgelse af skønlitterære ... - Kjeld Schmidt

56 Analyse
Kritik af tekst
Hvorn˚ar man som forfatter er klar til at f˚a kritik af sin tekst, er meget forskelligt.
Nogle er hele tiden i kontakt med deres redaktør, mens andre venter, til deres
udkast ligger helt klart. Nogle viser deres tekster til ligesindede undervejs, mens
andre mener, at det vil ødelægge en tekst, hvis andre ser den (jf. foreg˚aende afsnit
om diskussioner).
Dette første udkast - historieudkastet - bør skrives uden nogen hjælp
(eller indblanding) fra andre. Der vil m˚aske komme et tidspunkt, hvor
du gerne vil vise, hvad du har lavet til en nær ven (meget ofte er den
nære ven, du først tænker p˚a, den, der deler seng med dig), enten fordi
du er stolt af det, du laver, eller fordi du er usikker p˚a det. Mit bedste
r˚ad er at modst˚a denne trang. Hold trykket oppe; sænk det ikke ved at
udsætte det, du har skrevet, for tvivlen, rosen eller endog velmenende
spørgsm˚al fra en Verden Udenfor. (King, 2000, s. 185)
Uanset hvorn˚ar de benytter sig af kritik, er de fleste dog enige om, at det er et
følsomt omr˚ade. Flere taler p˚a en eller anden m˚ade om, at man i forbindelse med
kritik skal sørge for ikke at forstyrre teksten, men derimod se mulighederne i den.
[O]g alle sammen vidste godt, hvor følsom man er i den situation, s˚a
man kunne sige noget og gøre noget, men alts˚a ogs˚a (...) sørge for
ikke at forstyrre noget. (Søren)
Det skal tilføjes, at skellet mellem generationerne til en vis grad kommer til
syne her, idet de ældre forfattere er mere følsomme i forhold til kritik. To af de
yngre forfattere har udtalt, at kritik ikke er noget problem for dem. Hvis de viser
deres tekster til andre, er det netop for at f˚a kritik. Vi mener dog ogs˚a, at de
yngre forfattere udviser nogen følsomhed over for deres tekster i kraft af deres
forbehold for at give sig selv fuldt ud i en fælles tekst. Det tyder alts˚a p˚a, at
forfatterne er mest tilfredse med de tekster, hvor de giver lidt af sig selv, og for at
de vil gøre det, er det vigtigt for dem selv at bestemme, hvem der skal kunne give
kritik.
Vi har nu beskrevet væsentlige fænomener for forfatteres individuelle og
fælles arbejdspraksis samt de sammenfald, der er mellem de to praksisser. Vi vil
nu vende blikket mod et andet skriveorienteret domæne — manuskriptskrivning
— for at belyse, hvordan denne del af trianguleringen qua væsentlige fællestræk