26.07.2013 Views

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

samtidig sikrer en behagelig tilfredsstillet mæthedsfornemmelse, så organstimuli i<br />

form af sult og tørst ikke forstyrrer oplevelsen. Hertil sørger de bløde tempererede<br />

omgivelser for at hverken nociceptive eller thermoceptive stilmuli påkalder sig<br />

opmærksomhed.<br />

Efter at have afgrænset de ambiente stimuli fra det semiotiske produkt er næste<br />

afsnit et forsøg på at beskrive, hvorledes forskellige modes har forskellig vægt i de<br />

konkrete multimodale kommunikationsprodukter.<br />

2.4.4 Hierarkisering<br />

a multimodal approach (…) starts from a theoretical position that treats<br />

all modes as equally significant for meaning and communication,<br />

potentionally so at least. Societies and specific communities may, and<br />

indeed do, value certain modes more than others. And beyond that, in<br />

any one communicational event one mode may be fore‐grounded and<br />

others not (…)<br />

(Kress & Jewitt 2003: 2)<br />

Ovenstående citat viser, hvordan den socialsemiotiske multimodale teori som<br />

udgangspunkt tillægger alle modes den samme værdi, men at den kulturelle og<br />

situationelle kontekst, som modes inddrages i, skaber forskellig (saliensmæssig)<br />

vægtning af dem afhængigt af blandt andet konvention og kommunikative hensigt.<br />

Vægtningen af de enkelte stimuli i forskellige modes er væsentlig for den samlede<br />

betydning.<br />

Den relative saliensdistribution mellem de enkelte stimuli kan afdække hvilke<br />

modes, der påkalder sig mest opmærksomhed. Norris opererer med ”levels of<br />

attention/awareness” (Norris 2004: 95) i beskrivelsen af de forskellige involverede<br />

modes i interaktion. De handlinger, som påkalder sig mest opmærksomhed i den<br />

konkrete kommunikationssituation, er i forgrunden og de handlinger som påkalder<br />

sig mindst opmærksomhed, ligger i baggrunden. På denne måde beskriver hun et<br />

kontinuum gående fra forgrund, over mellemgrund til baggrund (Ibid.: 97). Denne<br />

sondring er baseret på analyse af interaktion, og fokuserer således på<br />

kommunikative handlinger i dialogiske situationer, men jeg vil argumentere for, at<br />

102

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!