Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

skal de enkelte repræsenterede modes’ systemer (for eksempel hele det talte
verbalsproglige) indføjes her. Dette lader sig endnu ikke gøre, da det endnu er ret få
modes, som er beskrevet systemisk specificeret. Det er vigtigt at holde sig for øje, at
de repræsenterede modes ikke opererer på samme betingelser, som de ville gøre
som primære processer. Som repræsenterede processer er de først og fremmest en
del af den overordnede sammenhæng, de indgår i, og som repræsenteret ideationel
proces vil de være underlagt et andet mode. Dette ses for eksempel i dialog i spille‐
film, som ikke er naturligt struktureret rytmisk, men derimod timet efter en filmisk
dialogrytmik, hvor taleturene ofte er accelereret i forhold til normal dialog. Jeg
antager, at det har væsentlig indflydelse på andre modes, at de repræsenteres. Det
er desværre ikke muligt at udfolde de repræsenterede modes under de ekspressive
adfærdsprocesser yderligere i denne sammenhæng, men det vil være et interessant
fremtidigt undersøgelsesfelt. Indtil videre vælger jeg at operere med participanterne
Udtrykker om den participant, som fremfører det og Udtrykt om det repræsenterede
kommunikative produkt. I kombinationen mellem en ekspressiv procesfusion af for
eksempel tale, gestik og mimik hos en participant og så en perceptiv procesfusion af
at se og lytte hos en anden, kan måske med fordel anskues som en samlet
overordnet proces, hvor den ene participant (Udtrykker) kommunikerer noget
(Utrykt) til den anden (Mål) (X Taler + Y lytter = X taler til Y som lytter). Om denne
procesfusion er analytisk produktiv, må afhænge af det enkelte eksempel. BAY006:
05:12‐13 er et eksempel på mimik når kvinden smiler til manden. Gestik ses i
BAY016: 02:50‐51, hvor manden slår ud med armene. Et eksempel på ”tale” ses i
BAY017: 1:33‐35, hvor manden siger ”hej skat”. BAY014: 01:03‐05 er et eksempel på
”dans”. I BAY004: 02:00‐15 ses et eksempel på en reklame, som i høj grad er baseret
på ”skrift” i rulleteksten. BAY006 02:49‐50 rummer et eksempel på det repræsen‐
terede mode ”male”.
3.1.10 Relationelle processer
Den tredje type processer kalder jeg Relationelle processer, hvilket er processer, hvor
en participants betydning udvides, ved at den tilføjes den noget andet og mere end
sin blotte eksistens. Jeg foreslår en inddeling i Klassificerende, Attributive og Refe‐
rerende processer. Jeg vælger at fastholde Kress og van Leeuwens Klassificerende
processer og inddeler svarende til ovenfor i Implicitte uden Klassifikator og Ekspli‐
citte med Klassifikator.
191