Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Når flere figurer, som er grupperet, fungerer som en samlet participant i en fælles
(overordnet) proces (Niveau III), er det også procesfusion. Den intertransitivitet, som
opstår i fællesskabet mellem de enkelte figurer, beskrives dermed som et resultat af
de enkelte processer, som kan være af meget forskellig kompleksitet. Soldaterne i
BAY015: 04:26‐31 er således fælles om en overordnet proces, som kan kaldes ”kravle
under snor” eller ”træning”. De mange arbejdsmænd, som slår på bilmodellen med
hamre i BAY015: 03:32‐33, er deltagere i en fælles overordnet proces, som kan
kaldes ”forme bilen” eller ”hamre bilen i facon”. Den samlede ideationelle betydning
i en indstilling udgøres af billedets samlede transitive og logiske forhold (Niveau IV),
det vil sige de elementer, som er til stede i billedet, og deres indbyrdes transitive og
logiske relationer, kombineret med de ideationelle forhold som gør sig gældende for
helheden i indstillingen. Personerne i lokalet i BAY003: 01:12‐14 indgår for eksempel
i en fælles overordnet og yderst kompleks proceskonstellation, som signalerer en
overordnet ”fejring”.
Inddelingen i de fire niveauer er en teoretisk‐analytisk abstraktion, og i praksis vil der
kunne forekomme eksempler på mere komplekse transitive forhold, hvor der måske
kan findes flere niveauer end fire, eller mere enkle forhold hvor der ikke er grup‐
peringer af flere participanter på højere niveauer. I tilfælde hvor der er tale om
mindre komplekse transitive konstruktioner, er de grundlæggende niveauer dog
stadig gældende (tilsvarende Hallidays Group), og med andre ord fungerende på alle
niveauer alligevel. I tilfælde hvor der synes at være flere niveauer, vælger jeg som
udgangspunkt at betragte det som en opdeling af de enkelte niveauer ud fra en
grundtanke, hvor for eksempel et element kan fungere som Del i en anden Figur,
som igen er en Del af en overordnet Figur.
O'Hallorans skematisering af det leksikogrammatiske betydningspotentiale i levende
billeder er et interessant bud på en beskrivelse af de helt overordnede multimodale
systemer. Den O’Toole‐inspirerede rangsegmentering af det visuelle betydnings‐
potentiale er et væsentligt bidrag til forståelsen og deskriptionen af levende billeder.
O’Halloran opremser de forskellige involverede modes, uden dog at specificere deres
systemer væsentligt, og derfor bliver det ikke en deskription af betydnings‐
potentialet, som lader sig implementere i tekstnær analyse af levende billeder. Hertil
foretager hun ingen rangsegmentering af lyden, men foreslår en produktions‐
forankret beskrivelse af de auditive systemer bestående af tale, musik og lydeffekter
(O’Halloran 2004: 122). Hun lader disse systemer stå afsondret fra de visuelle
178