Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

3.3 Interpersonel betydning
Kapitlet består af en undersøgelse af den interpersonelle betydning i levende bil‐
leder. Afsættet er først og fremmest hidtidig deskription af stillbilleder, som disku‐
teres i forhold til levende billeder. Dette fører til et forslag til en ny deskription af
den interpersonelle betydning i levende billeder. Kapitlets emner er: Lingvistisk in‐
terpersonel betydning, blikket, kontakt, modtagerkarakter, dybde, distansiv mod‐
tagerposition, horisontal modtagerposition, vertikal modtagerposition, lateral mod‐
tagerposition, modalitet kodningsorientering og modalitetsmarkører.
3.4 Delkonklusion
Denne består af en opsamling af resultaterne i deskriptionsdelen inden afslutningen
på afhandlingen.
1.1.11 Terminologi
Afhandlingen følger de fælles terminologiske normer for nordisk Systemisk Funk‐
tionel lingvistik (Andersen et al. 2008), men der præsenteres en række nye termer,
som forklares efterhånden, som de indgår i løbet af afhandlingen. Notationen følger
dog ikke de formalistiske traditioner fra Systemisk Funktionel Lingvistik, men der‐
imod de mere enkle og frie traditioner inden for visuel socialsemiotik og multi‐
modalitet. Dette gøres ud fra et ønske om lettere tilgængelighed og læselighed. For
yderligere at lette læsningen vil jeg indledningsvis præcisere betydningen af de tre
termer semiotiske systemer, mode og multimodalitet, selvom betydningen af de to
sidste behandles yderligere i løbet af afhandlingen.
Semiotiske systemer er i denne sammenhæng en generel betegnelse for systemer,
som bærer betydning, og det kan være alt fra overordnede kommunikationssys‐
temer (modes) i den laveste specificeringsgrad til de mindste subsystemer i den
højeste.
Mode bliver ofte brugt som det engelske ord i commonsense‐betydningen ”måde”,
og er i den sammenhæng ofte sammenligneligt med betydningen af den danske
term ”fremtrædelsesform”, hvilket vil sige den formmæssige karakteristik. I Multi‐
modal Socialsemiotik bliver et mode ofte snarere opfattet som en slags ”betydnings‐
system” eller overordnet ”semiotisk system”. Termen diskuteres i løbet af afhand‐
lingens anden del, og jeg foreslår mod slutningen af denne del en forståelse, som
21