Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

de for eksempel er blevet beskrevet hos Kress & van Leeuwen (2006: 67) og Baldry &
Thibault (2006: 35). Jeg vil dog i modsætning til dem argumentere for, at de affektive
og kognitive processer med fordel kan beskrives adskilt fra de perceptive. Beskrivel‐
sen af en participants blikretning kan således udvides med en affektiv proces såsom
”X kigger på barn” + ”X ser glad ud”, eller en kognitiv proces som ”X kigger ud af
billedet” + ”X ser tænksom ud”. Participantnavnene i de Mentale adfærdsprocesser
er Udtrykker og Adfærd. I BAY005: 01:07‐08 ser kvinden for eksempel glad ud, mens
hun kigger på modtageren, og i BAY022 03:06‐07 ser manden ked ud af det. Der kan
beskrives et logisk/kohæsivt system, som kan kaldes mental projektion, der på tværs
af indstillinger tillader repræsentation af participantens indre mentale univers i Per‐
ceptive og Kognitive processer, hvilket uddybes nedenfor 3.1.11.
Ekspressive adfærdsprocesser er repræsentationen af en participants kommunikative
handling inden for billedets ideationelle univers. For Kress og van Leeuwen realiseres
tale i frosne billeder i talebobler (Speeech processes), mens det i levende billeder
realiseres ”direkte” (Kress og van Leeuwen 2006: 261), og de ser mundbevægelserne
som svarende til den lille snip, som forbinder taleboblen med den talende i still‐
billeder. Det er jeg kun delvis enig i, idet jeg vil argumentere for, at mundbevægelsen
er selve repræsentationen af taleprocessen, hvilket jeg anskuer som en adfærds‐
proces. Man kan udmærket repræsentere en participant som talende, uden at man
kan høre det, der bliver sagt (for eksempel i Omstændighedsmæssig baggrund), og
uden at det nødvendigvis er et markeret valg i sig selv 8 . De ekspressive adfærds‐
processer rummer en lang række andre procestyper end taleprocesser, idet der er
tale om enhver proces, som en participant udfører med en kommunikativ intention
inden for det levende billedes ideation. Der er med andre ord tale om ethvert mode,
som anvendes kommunikativt af participanter. Dette er et af de mest typiske
eksempler på det fænomen, jeg ovenfor beskriver som repræsenterede modes (2.4).
Der kan således være repræsenteret mange forskellige modes med deres egen
metafunktionalitet, som er indlejrede i det levende billedes ideationelle meta‐
funktion som ekspressive processer. Dette kan for eksempel ud over tale være
gestik, mimik, kropspositur, som enten kan være rettet mod andre participanter,
mod modtagerpositionen eller ud af billedrammen. Når Ekspressive adfærds‐
processer kan være alt, hvad en participant gør for at udtrykke sig kommunikativt, er
det vanskeligt og omfattende at specificere dette system yderligere, men principielt
8 I stumfilm blev talen således repræsenteret uden lyd, men fungerede som logisk‐processuelt setup
for et forventet skriftligt‐verbalsprogligt tekstskilt, som rummer Verbalisering.
190