Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

3.2.5 Horisontal Informationsstruktur
Kress og van Leeuwen inddeler grundlæggende billedfladen i to halvdele langs den
vertikale akse, hvor den venstre side kaldes Given og den højre New. Når visuelle
fremstillinger gør udtalt brug af den horisontale akse ved tydeligt at placere visuelle
elementer til højre og til venstre for midten i horisontal polarisering (polarization), er
der ifølge Kress og van Leeuwen bestemte grundlæggende betydninger af disse posi‐
tioneringer. Elementer som er placeret i venstre side, opfattes som Given, hvilket vil
sige, at det præsenteres som noget, der allerede er kendt for beskueren, noget der
er bekendt, og noget, der er enighed om (agreed‐upon) og følgelig ikke kræver
samme opmærksomhed som det nye (2006: 180). Når noget er placeret i højre side,
hvilket vil sige repræsenteret som New, fremstilles det som noget hidtil ukendt for
beskueren, noget som beskueren endnu ikke er enig i (not yet agreed upon), og
derfor er det noget, som beskueren skal rette sin opmærksomhed mod. New er
placeringen for elementer, som kan problematiseres eller anfægtes og er med andre
ord den nye diskuterbare information i billedets udsagn (Kress & van Leeuwen 2006:
181). Denne vægtning af noget som det velkendte udgangspunkt og noget andet
som det nye diskuterbare er helt grundlæggende for den horisontale polarisering.
Den horisontale informationsstruktur er konstrueret og behøver som sådan hverken
at stemme overens med producenten eller beskuerens holdning, men en beskuer
tvinges til at betragte billedet ud fra denne struktur, hvad enten man abonnerer på
samme opfattelse som billedet præsenterer eller ej. På denne måde argumenterer
Kress og van Leeuwen for, at den horisontale informationsstruktur er et ideologisk
retorisk værktøj til at bestemme billedets grundlæggende præmis (Kress & van
Leeuwen 2006: 181).
Kress og van Leeuwen argumenterer for, at ”there is a close similarity between
sequential information structure in language and horizontal structure in visual
composition” (Kress & van Leeuwen 2006: 181). De mener, at denne sammenhæng
giver sig tydeligt udslag i forskellen mellem den horisontale komposition af visuel
kommunikation i den vestlige verden og arabisktalende verden. I den arabisktalende
verden er Given således i modsætning til den vestlige verden til højre og New til
venstre. Visuel kommunikation er ikke nødvendigvis styret af den verbalsproglige
læseretning (eller omvendt), sådan som Kress og van Leeuwen argumenterer for,
men til gengæld kan det være produktivt at tale om en grundlæggende forskel på
vestlig ”venstre mod højre”‐strukturopfattelse og arabisk ”højre mod venstre”‐
strukturopfattelser af både tekst og billeder. Selv i udtalt visuelle fremstillinger som
217