26.07.2013 Views

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3.2.5 Horisontal Informationsstruktur

Kress og van Leeuwen inddeler grundlæggende billedfladen i to halvdele langs den

vertikale akse, hvor den venstre side kaldes Given og den højre New. Når visuelle

fremstillinger gør udtalt brug af den horisontale akse ved tydeligt at placere visuelle

elementer til højre og til venstre for midten i horisontal polarisering (polarization), er

der ifølge Kress og van Leeuwen bestemte grundlæggende betydninger af disse posi‐

tioneringer. Elementer som er placeret i venstre side, opfattes som Given, hvilket vil

sige, at det præsenteres som noget, der allerede er kendt for beskueren, noget der

er bekendt, og noget, der er enighed om (agreed‐upon) og følgelig ikke kræver

samme opmærksomhed som det nye (2006: 180). Når noget er placeret i højre side,

hvilket vil sige repræsenteret som New, fremstilles det som noget hidtil ukendt for

beskueren, noget som beskueren endnu ikke er enig i (not yet agreed upon), og

derfor er det noget, som beskueren skal rette sin opmærksomhed mod. New er

placeringen for elementer, som kan problematiseres eller anfægtes og er med andre

ord den nye diskuterbare information i billedets udsagn (Kress & van Leeuwen 2006:

181). Denne vægtning af noget som det velkendte udgangspunkt og noget andet

som det nye diskuterbare er helt grundlæggende for den horisontale polarisering.

Den horisontale informationsstruktur er konstrueret og behøver som sådan hverken

at stemme overens med producenten eller beskuerens holdning, men en beskuer

tvinges til at betragte billedet ud fra denne struktur, hvad enten man abonnerer på

samme opfattelse som billedet præsenterer eller ej. På denne måde argumenterer

Kress og van Leeuwen for, at den horisontale informationsstruktur er et ideologisk

retorisk værktøj til at bestemme billedets grundlæggende præmis (Kress & van

Leeuwen 2006: 181).

Kress og van Leeuwen argumenterer for, at ”there is a close similarity between

sequential information structure in language and horizontal structure in visual

composition” (Kress & van Leeuwen 2006: 181). De mener, at denne sammenhæng

giver sig tydeligt udslag i forskellen mellem den horisontale komposition af visuel

kommunikation i den vestlige verden og arabisktalende verden. I den arabisktalende

verden er Given således i modsætning til den vestlige verden til højre og New til

venstre. Visuel kommunikation er ikke nødvendigvis styret af den verbalsproglige

læseretning (eller omvendt), sådan som Kress og van Leeuwen argumenterer for,

men til gengæld kan det være produktivt at tale om en grundlæggende forskel på

vestlig ”venstre mod højre”‐strukturopfattelse og arabisk ”højre mod venstre”‐

strukturopfattelser af både tekst og billeder. Selv i udtalt visuelle fremstillinger som

217

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!