Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

produktionsstratum kan sammenlignes med Hallidays fonologistratum, hvilket vil
sige en slags stratum for formsystemerne. I ressourceenden af instantieringsaksen
ligger det man kunne kalde formsystempotentialet, hvilket vil sige alle de mulige
systematiseringer af formen, og i den anden ende af instantieringsaksen ligger det
instantierede formsystem, hvilket er de systemer, som er udvalgt i det konkrete
realiserede mode. På midten af skalaen ligger forskellige formsystemtyper, som
typisk ses anvendt i bestemte givne sammenhænge. Dette stratum rummer det
nærmeste, man kommer på det, Matthiessen benævner ’modalities’ (2007) opfattet
som form(system)potentiale, men sondringen mellem instantierede ”modalities” og
”modalities‐kategorier” er ny i forhold til hans beskrivelse. Designstratummet hos
Kress og van Leeuwen er der, hvor planlægningen af kommunikationens udformning
finder sted. Her foregår således skabelsen af det strukturelle blueprint for
produktionen af det kommunikative produkt, og det er dermed stratummet for de
designmæssige valg, som så at sige planlægger de realiserede udtryksmæssige valg.
Design kan sammenstilles med Hallidays leksikogrammatik, hvor man også kan sige,
at den overordnede kommunikative strategi lægges for, hvordan den semantiske
betydning skal realiseres. Jeg vil argumentere for, at det er meningsfyldt at anskue
de leksikogrammatiske realiseringer af betydningen som blueprint for den fysiske
udformning af det kommunikative produkt. Dermed er leksikogrammatikken den
mentale systematisering og kategorisering af betydningspotentialet på samme
måde, som fonologien er systematiseringen af det fysiologiske potentiale. I min
udlægning af multimodal stratificering og instantiering, instantieres elementer fra de
overordnede multimodale leksikogrammatiske ressourcer (leksikogrammatisk
potentiale) i den konkrete tekst, som instantieret leksikogrammatik, hvilket skaber et
yderst komplekst samspil mellem grammatiske systemer. De instantierede
leksikogrammatiske systemer skal ses i relation til de typiske instantieringer af
konstellationer af grammatiske systemer (leksikogrammatiktyper). Hallidays
”semantik”, Kress og van Leeuwens ”diskurs” samt Matthiessens ”meaning” er strata
for netop betydningen. Betydningsstratummet er brændpunktet for
betydningsdannelsen, og som sådan er dette stratum influeret af både valget af
instantieret betydning fra et overordnet betydningspotentiale set i lyset af typiske
betydningstyper, af kontekstens betydningsdifferentiering og af betydningen af de
enkelte instantieringsmæssige valg på de enkelte øvrige strata. Jeg er således enig
med Kress og van Leeuwen i, at valg inden for alle områder har betydning, både valg
af former, formsystemer, leksikogrammatik og semantiske valg, men jeg vil med
Matthiessen argumentere for, at betydningens overordnede domæne er det fjerde
stratum. Dette er dog ikke nødvendigvis et paradoks, idet valg under alle strata og
114