Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

nogenlunde de samme kulturelle erfaringer. Således vil afsenderen fremstille teksten
sådan, at bestemte elementer indgår i en cluster, hvilket modtageren umiddelbart vil
forstå. Baldry og Thibaults definition af cluster er dermed mere eller mindre baseret
på gestaltloven om nærhed (Koffka 1935). Visuel socialsemiotik og multimodal teori
bygger som nævnt blandt andet implicit på gestaltpsykologi, men det er ikke ud‐
foldet eksplicit i teorierne. Gestaltlovene om closure, symmetry og similarity (Ibid.)
er muligvis også væsentlige for clustering, således at en cluster ikke nødvendigvis
kun defineres af spatialt proximate elementer, men også ud fra en grundlæggende
søgen mod helhed og balance, samt forening af semilære visuelle elementer. Loven
om continuity kunne hertil muligvis belyse blandt andet kohæsion, ligesom loven om
common fate peger på det interessante fænomen, at elementer som bevæger sig i
samme retning, opfattes som samhørende, hvilket muligvis kan være med til at for‐
klare, hvordan vi kan adskille kamerabevægelser og elementbevægelser. Det er ikke
muligt at forfølge dette yderligere i denne sammenhæng.
Jeg foreslår en eksplicit inddeling i de to forskellige former for segmentering, som jeg
benævner temporal segmentering og rangsegmentering. Disse to segmenteringer
ser således ud:
Temporal segmentering
Tekst
Sekvens
Scene
Indstilling
(Frame)
Rangsegmentering
Helhed (I)
Gruppe (II)
Figur (III)
Del (IV)
Jeg forsøger at forene Baldry og Thibaults dynamiske clustering‐teori med O’Tooles
præcise rangsegmentering. På denne måde muliggøres en dynamisk beskrivelse af
niveauerne, hvor der kan være forskellige niveauer af ”grupper i grupper” alt efter
tekstens beskaffenhed. Der kan således også potentielt udtrykkes forskellige
147