Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

musikkens rolle bliver, desto lavere bliver modaliteten. I bestemte genrer er der
bestemte forventninger, og i et skudopgør i en actionfilm forventes der således
dramatisk musik og lydeffekter. Hvis dette er fraværende som i flere scener i action‐
filmen Miami Vice (Mann 2006), forekommer det uvirkeligt eller måske
hyperrealistisk, og har således lavere modalitet. Musikvideoer er et eksempel på en
genre, hvor modalitetsskalaen er helt modsat, idet den højeste modalitet er fuld
dominans af musikken, mens gradvis faldende musikdominans giver lavere
modalitet. I nyhedsprogrammer er musikken kraftigt modaliserende og bruges som
ovenfor nævnt stort set udelukkende som markering af strukturelle overgange.
Modalitetsgrad
Højest
Lavest
Markørværdi
Minimum Maksimum
Figur 3.3.13o: Modalitetsskala over Musikprægnans
Van Leeuwen opregner en række auditive modalitetsmarkører (1999: 172‐8), som
viser, at det er muligt at beskrive modalitetsprofilen for lyd i relation til levende
billeder. Markørerne er fortrinsvis orienteret mod musiske instrumenter og sang‐
stemmer, hvorfor de ikke er direkte anvendelige i forhold levende billeder, men jeg
vil argumentere for, at gennemgangen i denne sammenhæng viser, at der er et frem‐
tidigt potentiale for at beskrive auditive modalitetsmarkører. Van Leeuwens
markører er Toneregister (Pitch extent/range), Dynamisk register (Dynamic range),
Perpektivisk dybde (Perspectival depth), Svingning (Degrees of fluctuation),
Forvrængning (Degrees of friction), Tørhed (Absorption range) og Retningsorien‐
tering (Degree of directionality).
Toneregister er en skala over spændet i forskellig tonehøjde, forstået som variation
”from monotone to a maximally wide pitch range” (1999: 172). Skalaen går dermed
fra monoton(al) (drone) til maksimalt diversificeret. Lyd med lille toneregister
opfattes ifølge van Leeuwen som afmålt og uden følelser, mens hvis den kommer
291