Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

inddeler i figure, ground og field (van Leeuwen 1999: 16), som viser, at der kan være
flere simultane lag i lydbilledet. Jeg vil dog argumentere for, at man kan operere
med forskellige rangniveauer i lydbilledet også. Således kan man tale om, at et lydligt
element, for eksempel en tone eller en stemme svarer til den visuelle figur. De lyd‐
lige egenskaber ses som lydens delementer svarende til den visuelle del. Dette kan
være for eksempel klangmæssige karakteristika eller bilyde. Lyde som opfattes sam‐
hørende som for eksempel harmonier kan måske svare til den visuelle Gruppe. En
udfoldet undersøgelse af segmenteringen af lyd som selvstændigt fænomen er des‐
værre ikke muligt i denne sammenhæng.
2.5.8 Afrunding
Eisenstein taler som nævnt i sit essay A close up view (1959) om et tredelt analytisk
syn. ”The long shot” er ideologisk (og correctness), ”the medium shot” er seerens
typiske perspektiv ”the living play of emotions” altså en slags narrationens (diskursi‐
ve) niveau, og ”the close‐up” er at bryde filmen ned til delelementer og analysere
deres funktion. Alt dette hører til en god filmkritik (Tudor 1974: 49). Baldry og
Thibault opererer med to analytiske forstørrelsesgrader, som de kalder makro‐
analyse og mikroanalyse. Hvor makroanalyse er “concerned with the interplay
between the texts’ phases” (Baldry & Thibault p. 166), fokuserer mikroanalyse i
stedet på “detailed description of the semiotic resources used in the meaning‐
making process” (Ibid.). De to former for analyse har forskellige funktioner, men er
komplementære og kan være komplekst sammenvævede, så distinktionen mellem
dem er ”only a question of methodological convenience” (Ibid.). De forskellige for‐
størrelsesgrader kan anvendes i forhold til temporal segmentering og rangsegmen‐
tering. Makroanalysen belyser samspillet mellem de basale temporale strukturer i
teksten, herunder sammenhængen mellem Indstillinger, Scener og Sekvenser. Hertil
belyses hvilke semiotiske systemer, der aktiveres, og i hvilke overordnede indbyrdes
relationer de indgår. Valg og fravalg af semiotiske systemer er som ovenfor nævnt
betydningsdifferentierende i sig selv og derfor en væsentlig del af den samlede
semiosis. Mikroanalyse (high magnification) belyser i detaljen de semiotiske res‐
sourcer, som anvendes i betydningsdannelsen, altså hvilket samspil af semiotiske
subsystemer, der er udtrykt i og mellem de enkelte indstillinger. Hidtil har næranaly‐
tiske tilgange til levende billeder været funderet på forskellige teoretiske forståelses‐
rammer kombineret med viden om produktionstekniske forhold, hvilket vil sige de
tekniske valgmuligheder, men ikke en egentlig leksikogrammatik, som fordrer en
151