Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Modalitetsgrad
Højest
Lavest
Markørværdi
Minimum Maksimum
Figur 3.3.13b: Modalitetsskala over Farvemætning
Skalaen for Farvedifferentiering beskriver hvilke valg, der er foretaget i antallet af
udtrykte forskellige farver. Skalaen går fra monokrom, hvilket vil sige kun en enkelt
udtrykt farve til maksimalt polykrom, hvilket vil sige den fulde palet af det maksimale
farveantal. Monokrome billeder kan således sagtens være kraftigt farvemættede,
men kun bestå af en række nuancer af en farve og hvid eller sort. Monokrome
billeder benyttes til at stilisere og fremstille noget generisk, og det ideationelle
indhold fremstår med lav modalitet som bag et farvefilter, hvorved der er tale om
noget ikke virkeligt (dette ses i BAY021: 01:46‐02:1 og BAY003: 00:01‐22). Høj moda‐
litet ses når antallet af farver er højt, og jeg vil argumentere for, at det ikke er muligt
at udtrykke ”for mange” forskellige farver i forhold til fotografisk realisme, således at
det opfattes som mindre virkeligt på samme måde som ”more than real” farve‐
mætning gør. I forhold til fotorealisme må fuld farvedifferentiering således være den
virkeligste fremstilling, altså den højeste modalitet (som i BAY016: 01:13‐58). Denne
skala kan bruges til at beskrive, om et billede er tilført en bestemt farvetone, og
dermed tillagt betydning fra denne farvetone. Det bliver således muligt at beskrive,
om et billede har en overvejende dominerende farve, fordi der er mange elementer
med den farve i billedet (BAY015: 03:25‐50), eller fordi det er generelt tonet ved
optagelsen eller forskellige former for colourgrading i postproduktionen (BAY013:
02:08‐24). Farvetoning af billederne har helt siden stumfilmtidens toning af de sort‐
hvide billeder været et virkemiddel i filmproduktion, ligesom det kan bruges til at
udtrykke både stemning (såsom romantik) og psykiske tilstande.
279