Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

2.1.2 Tekst og kontekst
For a linguist, to describe language without accounting for text is
sterile; to describe text without relating it to language is vacuous.
(Halliday 1985a: 10)
Systemisk Funktionel Lingvistik fokuserer på teksten som analytisk enhed, fordi be‐
tydningen af de enkelte leksikogrammatiske realiseringer skal udledes ud fra den
tekst de indgår i, og den kontekst som denne tekst indgår i. Tekstens relation til sæt‐
ningen er ikke blot at den består af sætninger, men at den realiseres af sætninger
(Halliday 1976). Sætningen er dermed ikke blot en formmæssig enhed, den er snare‐
re en betydningsmæssig enhed.
Tekst
Ytring/sætning
Figur 2.1.2a: Ytring og Tekst
Systemisk Funktionel Lingvistik er først og fremmest en funktionel sprogteori, hvilket
blandt andet giver sig udslag i, at konteksten er helt central for sprogopfattelsen,
idet konteksten indgår i et dialektisk forhold til sproget, og kan opfattes som ud‐
gangspunktet for betydningsdannelsen og forståelsen på flere niveauer. Den konkre‐
te sproglige betydningsdannelse er således indlejret i konteksten og er helt afhængig
af denne, samtidig med at den som sådan er en del af konteksten i sig selv. Hallidays
kontekstbegreb er nedarvet via Firth fra dennes forgænger, Malinowski, som med
afsæt i sit antropologiske perspektiv inddelte konteksten i to grundlæggende dele,
nemlig 1) verbal kontekst og 2) ikke‐verbal kontekst. Enhver sproglig ytring ses såle‐
des både i lyset af den samlede omkringliggende tekst, som den indgår som en del
af, og de ikke‐sproglige omgivelser, teksten er formuleret i. Malinowski inddelte de
ikke‐sproglige omgivelser i yderligere to dele, nemlig situationel kontekst og kulturel
kontekst.
27