Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Recommendations

Info

projektioner, giver det dog mening at operere med en form for affektiv projektion, med det forbehold, at processen udgøres af nogle (semi‐intensive) egenskaber ved repræsentationen af enten Sansede eller Tanken. I disse eksempler kan man måske tale om ”participanterne” Føler og Følelse. I BAY006: 00:40‐42 kan solens strålende lys og dragens spil foran den opfattes som et udtryk for drengens oplevelse af glæde. Det er muligt at skabe affektive relationer i forhold til auditive sammenhænge ved en form for ”subjektiv” lyd, som kan være modaliseret på en sådan måde, at det re‐ præsenterer informationer om en participants indre følelser. Det er desværre ikke muligt at udfolde denne diskussion yderligere i denne sammenhæng. Ekspressiv Projektion forekommer som nævnt, når en participant fremstilles som aktivt kommunikerende, og beskriver relationen mellem den ekspressive proces og det kommunikative produkt. Den mest forekommende form for Ekspressiv projek‐ tion er Tale, som er relationen mellem en kommunikerende participant og det typisk auditive kommunikative produkt. Som ovenfor nævnt er ethvert element i billeder eller lyd, som anvendes af en eller flere participanter til at kommunikere med at opfatte som en del af denne logiske funktion. Herunder hører for eksempel naturlig‐ vis Gestik, Mimik, Kropssprog, Tonefald, men også potentielt for eksempel Blyants‐ tegning, Musik eller Dans, hvis en participant udtrykker sig med dette. Jeg foreslår, at man måske i denne sammenhæng kan operere med participanterne Kommuni‐ kator og Kommunikativt produkt. Dermed ses, at utallige modes kan optræde som Kommunikativt produkt i en logisk relation til en Kommunikators ekspressive proces. I BAY016: 04:36‐39 ses et eksempel på, at processen i mandens mundbevægelser og lyden er en Projektion i form af sang. 3.1.12 Afrunding Efter afklarende diskussioner om procestyper og procesrelationer viste det sig muligt at foretage en foreløbig systemisk deskription af det ideationelle leksikogrammatiske potentiale i levende billeder. Mit forslag til deskription er langt fra udtømmende, men detaljeret og specificeret nok til at vise, at det ideationelle leksikogrammatiske potentiale for levende billeder lader sig beskrive systemisk. Det foreløbige samlede netværk over den leksikogrammatiske ideationelle betydning i levende billeder ser således ud: 200
Figur 3.1.12a: Tentativt netværk over Eksperientiel betydning på Leksikogrammatisk stratum. Fælles indgangsbetingelse for denne og den logiske betydning nedenfor er Indstilling. Proces 1 (I, II, III, IV) Eksistentielle (I, II, III, IV) Aktionelle (I, II, III, IV) Relationelle Systemnavne 1 Procestype 2 Eksistentielle procestyper 3 Aktionelle procestyper 4 Relationelle procestyper 5 Materielle procestyper 6 Adfærdsprocestyper 7 Klassificerende procestyper 8 Attributive procestyper 9 Refererende procestyper 10 Mentale procestyper 11 Ekspressive procestyper 2 3 4 Præsent Ellipset Materielle Adfærd Klassificerende Attributive Refererende 5 6 7 8 9 Forandring Opretholdelse Mentale Ekspressive Implicitte Eksplicitte Intensive Possessive Omstændighedsmæssige Identificerende Typificerende Symbolske 10 11 Perceptive Kognitive Affektive Tale Gestik Mimik … 201
Page 1 and 2:
Ph.d.‐afhandling: Multimodal Soci
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 7 8 8 9 10 11 1
Page 5 and 6:
157 159 159 161 169 175 179 180 185
Page 7 and 8:
1 Indledning 7
Page 9 and 10:
ning i levende billeder. Denne afha
Page 11 and 12:
videnskabelige emner, praktisk prod
Page 13 and 14:
med mit forsøg på at nå et skrid
Page 15 and 16:
1.1.7 Tese(r) Tesen i denne afhandl
Page 17 and 18:
af lyd og lydens betydningspotentia
Page 19 and 20:
tetsteorien. Dernæst diskuteres vi
Page 21 and 22:
3.3 Interpersonel betydning Kapitle
Page 23 and 24:
2 Teori 23
Page 25 and 26:
2.1.1 Systemisk Funktionel Lingvist
Page 27 and 28:
2.1.2 Tekst og kontekst For a lingu
Page 29 and 30:
skabe betydninger i bestemte situat
Page 31 and 32:
2.1.3 Stratifikation og realisering
Page 33 and 34:
kommunikative mål i forhold til at
Page 35 and 36:
på flere niveauer i beskrivelsen a
Page 37 and 38:
2.1.7 Metafunktioner Helt centralt
Page 39 and 40:
skolens terminologi kaldes sætning
Page 41 and 42:
skrivelse er i høj grad semantisk
Page 43:
2009) og generel multimodal teori (
Page 46 and 47:
2.2.1 Opgør med kunsteliten Michae
Page 48 and 49:
Leeuwen 2006: 12). De savner såled
Page 50 and 51:
circulated and read. They are ideol
Page 52 and 53:
welded together, and given an abstr
Page 54 and 55:
‘stylized’ arts of other cultur
Page 56 and 57:
ceret i væsentlig grad. Som det vi
Page 58 and 59:
the text” som tekstmæssig strukt
Page 60 and 61:
was used both ideationally and inte
Page 63 and 64:
2.3 Multimodal teori Indeværende k
Page 65 and 66:
operate in and across different mod
Page 67 and 68:
etydning. Det, der kan opfattes som
Page 69 and 70:
samspil mellem forskellige modes og
Page 71 and 72:
2.3.3 Opgøret med lingvistikkens d
Page 73 and 74:
væsentligste. Ligesom verbalsproge
Page 75 and 76:
If (…) there are always many mode
Page 77 and 78:
grammatik, i det socialsemiotiske p
Page 79 and 80:
discursive practise in a multimodal
Page 81 and 82:
execution) (Kress og van Leeuwen 20
Page 83 and 84:
Kress og van Leeuwens firedobbelte
Page 85 and 86:
2.3.8 Ressourceintegrationsprincipp
Page 87 and 88:
juxtaposed as separate modes of mea
Page 89 and 90:
2.4 Nye teoretiske implikationer af
Page 91 and 92:
interaktive participanter. Dette sv
Page 93 and 94:
2.4.2 Sanseintegration og synæstes
Page 95 and 96:
(inkongruente) stimuli. I forlænge
Page 97 and 98:
talt verbalsprog ligeledes en påvi
Page 99 and 100:
Gibson det, han kalder et delimited
Page 101 and 102:
område ved at afsløre denne inten
Page 103 and 104:
antagelserne kan være udgangspunkt
Page 105 and 106:
forskellige modes som tilhørende s
Page 107 and 108:
etydningspotentialet således både
Page 109 and 110:
således bestemmende for hvilke del
Page 111 and 112:
Matthiessen (2007) skitserer den fo
Page 113 and 114:
vertikalt. Instantieringsaksens mid
Page 115 and 116:
også af kotekst, situationel konte
Page 117 and 118:
2.5 Levende billeder I dette kapite
Page 119 and 120:
mere end den er, understreger todim
Page 121 and 122:
hvor det kan virke som en opbremsni
Page 123 and 124:
Udviklingen af cinemascopeformatet
Page 125 and 126:
således flere dagligdagshændelser
Page 127 and 128:
vigtige fokus er på montagen, som
Page 129 and 130:
andre, og eftersom en væsentlig so
Page 131 and 132:
listisk narratologi, perceptionspsy
Page 133 and 134:
da vil livets klirren og buldren ik
Page 135 and 136:
tion for fremstilling af lyde ikke
Page 137 and 138:
2.5.6 Socialsemiotisk multimodalite
Page 139 and 140:
fjender og jager tværtimod snarere
Page 141 and 142:
forskellige tilknyttede unikke bety
Page 143 and 144:
accompanying soundtrack“ (O'Hallo
Page 145 and 146:
og Thibault at gribe de ideationell
Page 147 and 148:
nogenlunde de samme kulturelle erfa
Page 149 and 150: Indstillingen er det basale analyti
Page 151 and 152: inddeler i figure, ground og field
Page 153 and 154: 2.6 Delkonklusion Denne del af afha
Page 155 and 156: ang og temporalitet, som dermed åb
Page 157 and 158: 2 Teori 157
Page 159 and 160: 3.1 Ideationel betydning i levende
Page 161 and 162: tional og eksistential processes (H
Page 163 and 164: nogen, ude at vi kan se hvem eller
Page 165 and 166: sproget, og Kress og van Leeuwen er
Page 167 and 168: skrivelse af symbolik i procesindik
Page 169 and 170: med sin unge (2006: 73), er efter m
Page 171 and 172: på samme måde ophæves, hvis grup
Page 173 and 174: præsenteret. I Inkluderende spatia
Page 175 and 176: modtagerskare, som de skriver til i
Page 177 and 178: elationer. Grupper er grupperinger
Page 179 and 180: systemer, for så på samme måde s
Page 181 and 182: efter Hallidays verbalsproglige pro
Page 183 and 184: processen er eksistentiel i betydni
Page 185 and 186: 3.1.7 Auditiv Ideationel betydning
Page 187 and 188: stentielle processer kan også frem
Page 189 and 190: ielle. Det kunne være processer, s
Page 191 and 192: skal de enkelte repræsenterede mod
Page 193 and 194: eksempel tasker, værktøj, stok el
Page 195 and 196: første bud på en måde at gribe d
Page 197 and 198: Ekspansion er et system til beskriv
Page 199: likretning og efterfølgende proces
Page 203 and 204: 3.2 Tekstuel betydning i levende bi
Page 205 and 206: Halliday er det tonalt markerede in
Page 207 and 208: Gestalt theory claims that we have
Page 209 and 210: kommer forskellige typer af hver. D
Page 211 and 212: måske påkalde sig opmærksomheden
Page 213 and 214: elementer såsom for eksempel pile
Page 215 and 216: linjer mod forsvindingspunkterne, m
Page 217 and 218: 3.2.5 Horisontal Informationsstrukt
Page 219 and 220: i Given og New, til trods for at de
Page 221 and 222: earth”‐information (Kress & van
Page 223 and 224: kommunikation, der oftest bygger p
Page 225 and 226: 3.2.8 Kohæsion There is a set of l
Page 227 and 228: Van Leeuwen udfolder i Introducing
Page 229 and 230: hændelserne. Klippet kan benyttes
Page 231 and 232: forløber mens tæppet trækkes for
Page 233 and 234: processen stadig er i billedet, til
Page 235 and 236: over flere indstillinger, og kohæs
Page 237 and 238: (Fortsat) (I, II, III, IV) Saliens
Page 239 and 240: (Fortsat) 17 Kohæsion Systemnavne
Page 241 and 242: 3.3 Interpersonel betydning i leven
Page 243 and 244: Interpersonel betydning realiseres
Page 245 and 246: orig. kursiv.). Derfor er det iføl
Page 247 and 248: det både er rettet mod det virkeli
Page 249 and 250: Leeuwen mener, at billederne bruges
Page 251 and 252:
afsender og modtager. Alternation a
Page 253 and 254:
Perspective is primarily a system o
Page 255 and 256:
Dette ses for eksempel i BAY015: 03
Page 257 and 258:
nævnt blandt andet mentale process
Page 259 and 260:
adskillelse af metafunktionerne for
Page 261 and 262:
Kress og van Leeuwen beskriver hvor
Page 263 and 264:
kroppens forside realiseret ved den
Page 265 and 266:
På samme måde vil resultatet af a
Page 267 and 268:
kroppen, opfattes Figuren som være
Page 269 and 270:
ække forhold i lydens frekvensford
Page 271 and 272:
interpersonelt valg at benytte lav
Page 273 and 274:
svare mere eller mindre til den typ
Page 275 and 276:
profilen i relation til den funktio
Page 277 and 278:
I levende billeder er modaliteten d
Page 279 and 280:
Modalitetsgrad Højest Lavest Mark
Page 281 and 282:
henholdsvis en stregtegning og et h
Page 283 and 284:
ekstreme nærbilleder ikke siges at
Page 285 and 286:
”Illumination” er en modalitets
Page 287 and 288:
også rumme flere processer og derm
Page 289 and 290:
BAY009: 01:32‐36 ses moderat urol
Page 291 and 292:
musikkens rolle bliver, desto laver
Page 293 and 294:
Modalitetsgrad Højest Lavest Mark
Page 295 and 296:
Forvrængning er ifølge van Leeuwe
Page 297 and 298:
Figur 3.3.13x: Modalitetsskala over
Page 299 and 300:
(Fortsat) 12 Modalitet (I,II,III,IV
Page 301 and 302:
3.4 Delkonklusion Det er inden for
Page 303 and 304:
Dimensionsforhold, Orientering, Mø
Page 305 and 306:
være enten observerende (Objektive
Page 307 and 308:
4 Afslutning 307
Page 309 and 310:
4.1 Afslutning Afhandlingen unders
Page 311 and 312:
etning, som teorien har bevæget si
Page 313 and 314:
• Hvilke tekstuelle systemer kan
Page 315 and 316:
uden for billedet, hvilket kan vær
Page 317 and 318:
I kapitel 3.3 Interpersonel betydni
Page 319 and 320:
Modalitetsgrad præsenteres i forl
Page 321 and 322:
delig og konsistent metodologi, som
Page 323 and 324:
Bibliografi Agel, Henri (1972): Fil
Page 325 and 326:
Eisenstein, Sergei M. (1959). Film
Page 327 and 328:
Kress, G (2000). ”Representation,
Page 329 and 330:
Norris, Sigrid & Jones, Rodney (200
Page 331 and 332:
Resumé Afhandlingen undersøger, o
Page 333 and 334:
af den multimodale kommunikationssi
Page 335 and 336:
nede systemer. Afhandlingens forel
Page 337 and 338:
Abstract This dissertation inquires
Page 339 and 340:
The dissertation sketches out possi
Page 341 and 342:
image or sound. Salience is describ
Page 343 and 344:
Læsning af systemnetværk Netværk
Page 345 and 346:
Eksempler Reklamer fra TV2 140306 f
Page 347 and 348:
BAY015 - før 20.35 24 timer David
Page 349:
349
show all

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?