Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Matthiessen (2007) skitserer den forståelse af multimodal instantiering, som er mest
udbredt i den nyeste multimodale forskning. Han beskriver betydningen som et
samlet resultat af forskellige udtryksmæssige fremtrædelsesformer (modalities),
hvorfor de set ”from below” fra udtryksstrataene er adskilte størrelser. Set fra
betydingsperspektivet ”from above” derimod, komplementerer de semiotiske
systemer hinanden i en fælles betydningsdannelse. Set fra det leksikogrammatiske
plan (”from around”) ligger selve udfordringen ifølge Matthiessen (Ibid.: 4) i at
syntetisere tesen, at betydning set fra oven er forenet med antitesen, at
betydningen set fra neden er adskilte systemer. Den teoretiske og deskriptive
opgave bliver således at eksplicitere syntesen af hvorledes de komplementære
semiotiske systemer integreres og koordineres i denne fælles betydningsdannelse
(Ibid.: 1‐2).
Viewed from below, different semiotic systems thus operate in
different realms – that is, in different modalities. But viewed from
above, they all operate in the same realm – the realm of meaning. The
assumption is thus that differences in modalities within the expression
plane decrease as we move into the content plane toward the context,
where different semiotic systems are integrated as complementary
contributions to the making of meaning in context.
(Matthiessen 2007: 2)
Matthiessen argumenterer på denne måde for, at den multimodale betydning er en
samlet overordnet betydningsenhed i semantikken, men hvor den semantiske
betydning er en helt integreret enhed, er leksikogrammatikken en løsere
sammenstilling af betydningssystemer. I direkte forlængelse af ovenstående (2.4.5)
vil jeg argumentere for, at de instantierede grammatiske systemer udgør et fælles
overordnet grammatisk system. Jeg foreslår dermed også, at de forskellige systemer
på de udtryksmæssige niveauer kan opfattes som del af et fælles overordnet mode,
hvilket netop skyldes, at den overordnede betydning er et fælles konglomerat af de
involverede systemer, og bliver realiseret som resultat af, at alle semiotiske
delelementer har givet deres besyv med. Betydningen er ikke blot mere og andet
end de enkelte modes lagt sammen, som den seneste multimodale teori har hævdet
hidtil, den hidrører slet ikke fra kombinationen af modes. Når de enkelte adskilte
modes ikke findes, må betydningen opstå ud af samspillet mellem de instantierede
(sub)systemer. Det er naturligvis et komplekst samspil mellem forskellige systemer,
men disse er netop fælles om at skabe den overordnede betydning, hvorfor de må
111