26.07.2013 Views

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

andens tale tæt på øret. Denne tale nær ved øret kan måske også resultere i<br />

forskellige psykosomatiske reaktioner såsom gåsehud, sug i maven, svimmelhed eller<br />

seksuel opstemthed afhængigt af sammenhængen.<br />

Som det ses er de direkte fysiske påvirkninger af sanserne i sig selv et komplekst<br />

undersøgelsesfelt, og når der samtidig kan påvises indirekte påvirkninger gennem<br />

andre sanser, bliver det endnu mere komplekst. Dette område kan ikke udfoldes<br />

yderligere i denne sammenhæng, men tjener som afsæt for den fortsatte udredning<br />

af funktionen af forskellige modes i multimodal kommunikation. Derfor følger et<br />

forslag til sondring mellem stimuli set som henholdsvis afsendersemiosis og<br />

modtagersemiosis.<br />

2.4.3 Ambiente og demarkerede semiotiske stimuli<br />

Jeg vil argumentere for, at der både for afsender og modtager kan sondres mellem<br />

det semiotiske produkt og det, man kunne kalde den semiotiske scene. Populært<br />

sagt må der grundlæggende tages højde for, at alt kan være semiotisk for en<br />

modtager. Dette skal forstås på den måde, at alt, hvad der sanses i en given<br />

situation, potentielt kan tillægges betydning og dermed få indflydelse på den<br />

betydningsdannelse, som foregår hos modtageren. Derfor plæderer jeg for et<br />

indledende modtagerforankret fokus på sanseoplevelser, som er baseret på alle<br />

perciperede stimuli, hvad enten de er utilsigtede og kontrollerede fra afsenders side<br />

eller ej. Den multimodale analyse skal således undersøge hvilke stimuli der sanses<br />

med de enkelte sanser, for at belyse den multisensoriske integration der finder sted.<br />

Afsenderen vælger gennem medievalg, mode og de deri instantierede udtryk og<br />

indhold den semiotiske scene, en given ytring optræder på, og kan på den måde<br />

forsøge at afgrænse de semiotiske stimuli til de modes, som er under afsenderens<br />

kontrol.<br />

Baldry og Thibault (2006: 192) lader Gibson (1979) være inspiration for forståelsen af<br />

billedet som fænomen. I forhold til visuel kommunikation med fortrinsvis billeder,<br />

overtager de Gibsons sondring mellem to forskellige former for optic array, kaldet<br />

ambient optic array og delimited optic array. Ambient optic array er det samlede<br />

synsfelt omkring et individ, inklusive det, som kan ses, hvis personen drejer hovedet<br />

eller flytter øjnene. Det er med andre ord potentielle visuelle stimuli omkring en<br />

person, set som visuelle omgivelser. Fra de omgivende visuelle stimuli udskiller<br />

98

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!