Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

første bud på en måde at gribe de intersemiotiske/multimodale relationer mellem
tekst og billede tager direkte afsæt i verbalsproglige strukturer, og trækker på både
Hallidays og Martins overvejelser om emnet, hvilket anskues i lyset af Barthes’
Anchorage og Relais. De grundlæggende overvejelser er hvorvidt de verbalsproglige
kategorier inden for Hallidays kalder den logiske metafunktion, som beskriver rela‐
tionerne mellem forskellige sætningsgrupper (Halliday 2004: 310), også er gældende
for relationen mellem tekst og billede. O’Halloran opererer med den Logiske meta‐
funktion i forhold til levende billeder, og mener således, at der kan være bidrag til en
overordnet årsags‐virkningsrelation på alle rangniveauer, men hun udfolder ikke
systemet videre end til det, hun kalder Narrative Cause‐Effect Relations (2004: 125).
Kress og van Leeuwen skitserer, hvorledes der kan forekomme processuelle rela‐
tioner på tværs af indstillinger mellem blandt andet Aktionelle processer og Reak‐
tionsprocesser (Kress og van Leeuwen 2006: 261).
Hallidays Logiske metafunktion kan være inspiration til et udgangspunkt for at hånd‐
tere relationen mellem forskellige instantierede processer i levende billeder, men jeg
finder flere og andre logiske mekanismer i spil end Kress og van Leeuwen og O’Toole
lægger op til. I forhold til de levende billeder vil jeg foreslå en række systemer, som
kan være anvendelige til deskriptionen af den logiske metafunktion i levende
billeder. De overordnede systemer Interdependens og Logikosemantisk relation er
overtaget fra Halliday, mens systemer som Vertikalt hierarki, Horisontalt hierarki,
Fusion, Ekspansion, Mønster, Kausalitet, Omstændighed, Rim, Rytme og Projektion er
forskellige nye subsystemer.
Systemet Interdependens beskriver den hierarkiske relation mellem processer
udtrykt i det levende billede, og jeg inddeler i to forskellige hierarkier, nemlig
Vertikalt hierarki og Horisontalt hierarki. Det vertikale hierarki er relationen mellem
processer set som vertikal dynamik, hvilket vil sige det simultant udtrykte i det
levende billede. Der kan forekomme enten Paratakse, hvor to eller flere processer er
ligeværdige, eller Hypotakse, hvor der er en hovedproces og en eller flere relaterede
biprocesser. Det vertikale hierarki er baseret på det tekstuelle system Saliens, som
har at gøre med den relative fremtrædenhed mellem elementer i billedfladen (se
3.2.4). Den mest saliente proces (og participant) er den overordnede i en hypotaktisk
relation, og hvis der er to lige saliente processer, er der tale om parataktisk relation. I
BAY014: 00:08‐10 er de to mænds eksistentielle processer lige saliente, hvorfor de
indgår i en parataktisk relation. Manden og kvinden i forgrunden i BAY009: 00:18‐
21er involveret i en række parataktiske processer (Aktionelle ”synger” og ”danser”,
195