Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

steder. De to semiotiske processer hos henholdsvis afsender og modtager er dog
ikke nødvendigvis ens, idet de for eksempel kan bero på vidt forskelligt kendskab til
potentialet bag de involverede modes, hvilket er en kompleksitet den multimodale
analyse nødvendigvis må tage højde for. Den dobbelte semiosis kan repræsenteres
således visuelt:
Afsender Tekst Modtager
Figur 2.4.1a: Dobbelt semiosis i multimodalt kommunikationssyn
De overlappende cirkler er et forsøg på at visualisere hvorledes betydningsdannelsen
sker i to separate instanser, og det de har til fælles, er det, de udveksler, hvilket er
selve det semiotiske produkt, teksten. I analytisk henseende har dette den
konsekvens, at den semiotiske analyse kun har adgang til det semiotiske produkt, og
analysen derfor kun kan forholde sig til de aftryk af en afsender og modtager, som
teksten giver. Den semiotiske analyse ”måler” således ikke direkte på afsender og
modtager (som virkelige individer), men fokuserer på, hvordan afsender og
modtager samt ikke mindst deres indbyrdes relationer repræsenteres i teksten.
Inden for SFL og multimodal teori er der generelt ikke meget fokus på adskillelsen af
det, der er repræsenteret i semiosis, og det der er i den omkringliggende verden,
hvilket kan give uhensigtsmæssige sammenblandinger af tekstens univers og
kommunikationskonteksten. Den socialsemiotiske teori har som ovenfor nævnt
udtalt fokus på, at den betydning som skabes i teksten, altid er konstitueret af den
kontekst, den udspilles i, men det betyder ikke, at de afsendere og modtagere, som
kan læses ud af teksten er ikke det samme som de personer, som er til stede i det
fysiske kommunikative rum.
Kress og van Leeuwen sondrer som nævnt ovenfor allerede i første udgave af
Reading Images (1996) mellem det, de kalder de repræsenterede participanter og de
90