Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Mode is used to refer to a regularised organised set of resources for
meaning‐making, including, image, gesture, movement, music speech
and sound‐effect. Modes are broadly understood to be the effect of the
work of culture in shaping material into resources for representation.
(Kress & Jewitt 2003:1‐2)
Begrebet ”multimodalitet” rummer for Kress og van Leeuwen en opfattelse af, at der
i alle former for kommunikation benyttes flere forskellige samtidige former for
’modes’, flere samtidige semiotiske fremtrædelsesformer med forskellige semiotiske
systemer. Valget af termen ”multimodality” er en konsekvens af den gængse an‐
vendelse af ordet ’mode’, i betydningen ’måde’,’modus’ eller ”way or manner in
which sth is done” (Oxford Advanced Learners Dictionary of current english, 4th
Edition, Oxford University Press 1990), samt ordet ’modalities’, hvilket forbindes
med de forskellige ”semiotiske måder”, hvorpå man kan overføre kommunikation,
altså den måde repræsentationen fremføres på. Flere af de seneste multimodale
teoretikere, herunder Baldry og Thibault (2006), anvender begrebet ’modalities’ om
forskellige semiotiske betydningssystemer. Termen kan være problematisk i den
socialsemiotiske kontekst, hvor udtrykket er opstået. Inden for systemisk funktionel
lingvistik anvendes begrebet ’Modality’ (og ’modalization’) om et system under den
interpersonelle metafunktion på det leksikogrammatiske niveau (se overnfor). Dette
kan give anledning til misforståelser og uklarheder omkring hvilken betydning, der er
tale om, hvilket er tilsvarende inden for en dansk diskurs, hvor termen ’multi‐
modalitet’ er problematisk i forhold til ”Modalitet”, som ”(…) betegner afsenders
attitude i forhold til den propositionelle/proposale betydning i den afsendte ytring”
(Andersen og Smedegaard 2005: 63). På engelsk er der samtidig også potentielle
misforståelser i forhold til den kontekstuelle kategori ’Mode’, som er et grundlæg‐
gende tekstuelt anliggende (Halliday 2004). Der er netop ikke tale om en konkret
teori til beskrivelse af enten rent tekstuelle eller interpersonelle betydningsforhold,
men om det overordnede paradigmes kommunikationssyn.
Det forekommer mindre problematisk at vælge at benytte termen semiotiske
systemer i stedet, hvilket flere multimodale teoretikere også gør (O’Hallaran 2004,
Norris 2004). Dette baseres på det faktum, at der anvendes forskellige sprog i ordets
(måske for) brede forstand, altså kombinationer af betydningsdannende systemer,
som for eksempel kombinationen af systemerne ”verbalsprog” og ”fotografi” i trykte
reklamer. Problemet er, at form og betydning ikke klart adskilt. Et semiotisk system
svarer til det, der ofte kaldes ”sprogsystem”, men det skal her ses i en noget videre
66