Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

klinger ud senere end billedet, hvorved udgangen bliver mere blød. Lyden fra en
indstilling kan også fortsætte lidt hen over den næste indstilling, hvilket lader den
blive i seerens bevidsthed hen over den næste. Man kan også argumentere for at en
lydbro kan foregå over flere indstillinger, hvor for eksempel et stykke musik under en
scene eller sekvens netop markerer indstillingerne i denne som samhørende, men
den ses først og fremmest hvor lydsporet er kontinuerligt over indstillinger i for
eksempel dialogscener, hvor der kan krydsklippes mellem de talende og lyttende
parter, mens lydsporet fortsættes (forløb). BAY012: 01:54‐02:22 beskriver over 17
indstillinger forløbet af en samtale med små elliptiske spring i tid. Det kan muligvis
også i nogle sammenhænge være hensigtsmæssigt at operere med den mere
sjældne, men dog forekommende Billedbro, hvilket er billeder, der fortsætter hen
over lydklip, hvorved der skabes kohæsion mellem disse lydindstillinger, således at
for eksempel lyde eller musik hører sammen (med et billede). Dette ses i BAY021:
03:53‐04:18, hvor det overordnede billede er det samme over forskellige musik‐
numre (med ændringer i tekst og animationer), som kan opleves ved koncerten.
Fælles for alle disse former er, at de skaber kohæsion mellem indstillinger.
Ud over den logiske kohæsion, som opstår af processuelle relationer på tværs af
indstillinger, som beskrevet ovenfor, vil jeg argumentere for, at også Mønster kan
skabe kohæsion på tværs af indstillinger (Mønsterkohæsion), hvis for eksempel en
rytme fortsætter fra den ene indstilling til den næste, eller hvis rim opstår forskudt
på tværs af indstillinger. Rim er i høj grad svarende til det Bordwell og Thompson
kalder graphic match (1993: 252), men i forlængelse af det ovenfor beskrevne har
jeg udvidet ved at beskrive fem forskellige former for rimkohæsion. De fire første,
kaldet Farverim, Luminansrim, Formrim og Processuelle rim svarer til ovenfor, blot
realiseret i to forskellige indstillinger, hvorved kohæsionen opstår, men den femte er
en ny form, som jeg kalder Placeringsrim. Placeringsrimkohæsion skabes mellem
indstillinger, hvor et salient element har en bestemt tekstuel placering i billedet i den
første indstilling, og et tilsvarende salient andet element har samme tekstuelle
placering i den næste indstilling. Dette resulterer i en form for fikspunkteditering,
hvor kohæsionen opstår ud fra positionen i billedfladen (match‐cut). Fikspunkt‐
editering ses i BAY021: 01:24‐25 samt 01:32‐35 hvor den røde ballon skaber forbin‐
delse mellem indstillingerne. Rytmisk mønsterkohæsion kan være en rytmisk
frekvens, som fortsætter hen over flere indstillinger, der kan både være fremhævede
auditive og visuelle elementer, samt blandinger af disse. I BAY021: 04:39‐05:15 er
(skiftende) rytmisk frekvens styrende over reklamens 25 indstillinger Rytmisk
mønsterkohæsion kan også være i form af gentagelse af en matrixstruktur i billedet
234