Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

3.2 Tekstuel betydning
i levende billeder
Den tekstuelle metafunktion er for Halliday "An enabling or facilitating function”,
som giver mulighed for at opbygge “sequences of discourse”, for organisering af det
diskursive flow og for at skabe “cohesion and continuity as it moves along” (Halliday
2004: 30). Denne metafunktion organiserer de to andre metafunktioner, så de kan
”væves sammen til en sammenhængende tekst” (Andersen og Smedegaard 2005:
183). Der er således tale om en grundlæggende strukturerende metafunktion i
sproget, og tanken om denne funktion, som skaber en sammenhængende tekst med
både ideationelle og interpersonelle aspekter, er blevet appliceret til både visuel og
auditiv socialsemiotik (O’Toole 1994, Kress & van Leeuwen 1996, van Leeuwen 1999)
og siden til multimodalitet (Kress & van Leeuwen 2001, Baldry og Thibault 2006).
Den mest udbredte forståelse af den tekstuelle metafunktion er funderet i Kress og
van Leeuwens (1996) Halliday‐forankrede beskrivelse af denne metafunktion. Dette
kapitel tager derfor afsæt i Kress og van Leeuwens ambitiøse bud på en udfoldet
beskrivelse af den tekstuelle metafunktion, og dermed i det lingvistiske udspring hos
Halliday.
3.2.1 Tekstuel betydning i lingvistik
Der er ifølge Halliday to grundlæggende tekstuelle ressourceegenskaber, nemlig
strukturerende funktion og kohæsiv funktion (2004: 87). Kohæsion er hos Halliday
semantiske links inden for og på tværs af sætninger, mens den strukturerende funk‐
tion beskrives med systemerne Theme og Information Structure (Ibid.).
The Theme functions in the structure of the clause as a message (…)
Theme is the point of departure for the message. It is the element the
speaker selects for ‘grounding’ what he is going to say.
(Halliday 2004: 58 orig. fremhævning)
Baseret på Pragskolens terminologi arbejder Halliday med en grundlæggende
Theme‐Rheme‐struktur i sætningen, hvor sætningens strukturelle udgangspunkt
203