Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

De lægger i forlængelse heraf vægt på, at grammatik ikke skal opfattes som en
formel eller normativ størrelse i betydningen ”regler” afsondret fra betydningen,
men, ud fra en Halliday‐inspireret socialsemiotisk tilgang, blot som en deskription af
de lovmæssigheder, som udspilles inden for visuel kommunikation i forhold til
betydning og kontekst. De mener, at der hidtil har været udtalt fokus på den visuelle
kommunikations leksik frem for grammatik, herunder denotative konnotative ikono‐
grafiske og ikonologiske betydning af de afbildede elementer. De ønsker til gengæld
at fokusere på den oversete visuelle grammatik og syntaks, hvilket vil sige hvordan
afbillede elementer kombineres i visuelle ytringer på samme måde, som ord kombi‐
neres i sætninger til tekster. Visuel grammatik er snarere blevet beskrevet i ikke‐
semiotiske sammenhænge såsom kunsthistorie eller formel æstetisk kompositions‐
beskrivelse eller perceptionspsykologi. (Kress & van Leeuwen 2006: 1)
(…) ’our’ grammar is a quite general grammar of contemporary visual
design in ’Western’ cultures, an account of the explicit and implicit
knowledges and practises around a resource, consisting of the
elements and rules underlying a culture‐specific form of visual commu‐
nication.
(Kress & van Leeuwen 2006: 3)
Det er ikke en universel grammatik, idet visuel kommunikation langt fra er transpa‐
rent og universelt forståelig. Den er kulturspecifik, men de mener dog, at ”within
Western visual design (…) our theory applies to all forms of visual communication”
(Kress & van Leeuwen 2006: 4).
2.2.4 Det sociale aspekt
En væsentlig pointe i det socialsemiotiske kommunikationssyn, som videreføres i de
visuelle traditioner, er, at den kommunikative form er et produkt af den sociale kon‐
tekst, hvilket blandt andet indbefatter, at deltagere i en given kommunikation
forsøger at vælge de udtryksformer, som de forventer, vil være socialt passende og
forståelige i en given kontekst.
Visual structures do not simply reproduce the structures of reality. On
the contrary, they produce images of reality which are bound up with
the interests of the social institutions within which they are produced,
49