26.07.2013 Views

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

earth”‐information (Kress & van Leeuwen 2006 187). Der er her forventning om

relativt mindre iøjnefaldende valg og mere neutrale interpersonelle valg og dermed

altså en mere nøgtern fremstilling. Der er typisk mindre direkte forbindelse mellem

den øvre og den nedre del af billedet sammenlignet med den horisontale informa‐

tionsstrukturelle relation, men derimod udtrykkes snarere en form for mere udtalt

kontrastiv opposition mellem Ideal og Real, som først og fremmest bygger på en

modstilling af det ideelle, uopnåelige og attråværdige i forhold til det reale, opnåe‐

lige og tilgængelige. På denne måde præsenterer en vertikalt indkodet trykt reklame

typisk en form for uopnåelig ophøjet tilstand, som man som forbruger kan tilnærme

sig gennem erhvervelse af det konkrete håndgribelige produkt.

Kress og van Leeuwens grundlæggende antagelser om det idealiserede og generelle

overfor det reale og konkrete er problematiske, idet disse forhold ikke blot er et

tekstuelt resultat af den vertikale placering, men et mere komplekst resultat af både

placeringen i rammen og en lang række valg inden for modalitet og modtager‐

position (se 3.3). Det er ofte sådan, at det idealiserede element er placeret foroven i

billedet, men det er altså ikke placeringen, som ophøjer det til idealiseret i sig selv.

Placeringen øverst har derimod først og fremmest en funktionel betydning af, at

noget er strukturelt overordnet noget andet. Elementer placeret foroven er altså

strukturelt overordnet elementer forneden i billedet. Heri ligger latent en lang række

af de medbetydninger i retning af dominans, idealisering, generalisering med mere,

som Kress og van Leeuwen præsenterer, men disse opstår som sagt ofte i kombina‐

tioner med andre. Den strukturelle hierarkisering ses for eksempel konkret i

forholdet mellem en overskrift og brødteksten, hvor overskriften er det overord‐

nede, og brødteksten er det underordnede. På samme måde kan billeder øverst i en

komposittekst ses som værende overordnede teksten, mens hvis de er nederst, ses

de som uddybning af teksten. Således vil også personer, som stilles på en forhøjning

såsom en talerstol, funktionelt ses som overordnet i forhold til de øvrige personer i

billedet 9 .

Jeg foreslår foreløbigt termerne Oppe og Nede om den vertikale informations‐

strukturs poler i billedet og foreslår tilsvarende den horisontale informationsstruktur

at anskue det som et kontinuum frem for Kress og van Leeuwens tvedeling. Disse

termer rummer mulighed for at tillægge de to områder forskellige grundbetydninger,

9 Dette er ikke det samme som modtagerpositionen, som er et interpersonelt anliggende som

behandles nedenfor (3.3).

221

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!