Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

‘stylized’ arts of other cultures should teach us that the myth of trans‐
parency is indeed a myth. We may experience these arts as ‘decora‐
tive’, ‘exotic’, ‘mysterious’ or ‘beautiful’, but we cannot understand
them as communication, as forms of ‘writing’ unless we are, or
become, members of these cultures. 2
(Kress & van Leeuwen 2006: 34)
Visuel kommunikations rolle i et givent samfund kan ifølge Kress og van Leeuwen
kun forstås i lyset af både konteksten af mulige former for kommunikation, samt den
måde de bruges og vægtes på i det givne samfund, set som kulturel historisk udvik‐
ling. Denne kontekst kalder de det semiotiske landskab (Kress & van Leeuwen 2006:
35).
2.2.8 Applikation af lingvistisk teori
En direkte adaption af en lingvistisk teori til brug ved andre semiotiske ressourcer er
blevet kritiseret (Saint‐Martin 1990), men Sonesson (1993) argumenterer for, at det
er naivt og uheldigt kategorisk at afvise enhver mulighed for perspektiverne ved at
benytte en lingvistisk model. Teorier og koncepter fra lingvistikken kan være produk‐
tive i forhold til andre semiotiske ressourcer. SFL bygger på sprog som social
semiotik, og opfattes som en semiotisk teori, mere end en konkret lingvistisk teori
(O’Halloran 2004: 221). Man kan frygte, at Kress og van Leeuwens visuelle teori
bliver for lingvistisk forankret, og i forsøget på at overføre lingvistiske kategorier og
systemer til visuel kommunikation måske sommetider tvinger den visuelle kommu‐
nikation ind i systemets lovmæssigheder. De mener ikke selv, at det er tilfældet,
eftersom at de, til trods for inspirationen fra den lingvistiske forskning, ikke anser
deres egen forskning for at være egentlig grundlæggende lingvistisk (Kress & van
Leeuwen 2006: 19). I udgangspunktet søger de således ikke efter kategorier, som er
analoge med verbalsprogets, men antager, at verbalsproglig og visuel kommunika‐
tion i princippet kan anvendes til at realisere de samme fundamentale betydnings‐
systemer i en given kultur, blot med forskellige udtryksformer. For eksempel følger
de ikke stringent den stratificering, Halliday anvender til verbalsproget og adskiller
således ikke eksplicit syntaks, semantik, og pragmatik 3 . Kress og van Leeuwens visu‐
2 Mere om verbalsprogets dominans i kapitel 2.3.3
3 Jeg argumenterer nedenfor for, at dette er et problem (2.3.6 og 2.4.6).
54