Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

og Thibault at gribe de ideationelle transitive figurer, som kan realiseres i teksten på
tværs af indstillinger. Jeg vil foreslå en anden tilgang til dette fænomen, som bygger
på indstillingen som mindste analytiske enhed, hvor en intertransitiv relation mellem
participanter i to indstillinger først og fremmest beskrives som et både grundlæg‐
gende kohæsivt og logisk anliggende (se 3.1.11 og 3.2.8).
I forhold til rangsegmentering opererer Kress og van Leeuwen (1996, 2006) reelt kun
med et enkelt niveau, hvor billedet ses som den fælles overordnede enhed, som de
ser som parallel med sætningen i verbalsproget. Som følge heraf fokuserer de på
hele billedet som en samlet helhed såvel deskriptivt som analytisk, og undersøger for
eksempel et billedes samlede modalitet og modtagerposition (se kapitel 3.3). Dette
er en analytisk produktiv og enkel tilgang, som dog kan give anledning til paradoksale
analyser i forbindelse med billeder, hvor enkelte entiteter er udtrykt med forskellig
modalitet i forskellige områder af fladen, såsom komposittekster hvor fotografier og
illustrationer optræder samtidig eller kollager af elementer fra forskellige fotografier
taget fra forskellige vinkler 12 .
Hvor Kress og van Leeuwen fortrinsvis opererer på en form for højt specificeret
work‐niveau i forhold til stillbilleder, har O'Tooles segmentering i fire forskellige
niveauer til gengæld ikke særlig høj specificeringsgrad. O'Hallorans beskrivelse af
rang‐strukturen i levende billeder tager afsæt i O'Tooles segmentering af stillbilleder
i Work, Episode, Figure og Member. Hun opererer således helt parallelt med O’Toole
med fire niveauer kaldet temporal member, temporal figure, temporal episode og
movement‐action‐event in a shot (2004: 115). Det sidste niveau svarer til indstil‐
lingen, hvilket er problematisk, idet det som ovenfor nævnt er et temporalt seg‐
menteringsniveau. En mulig svaghed ved O’Tooles og O’Hallorans rangsegmentering
er niveauernes relative rigiditet, som ikke modsvarer de analytiske teksters varieren‐
de kompleksitet.
Baldry og Thibault foreslår en mere dynamisk tilgang til rangsegmenteringen i visuel
kommunikation og introducerer begrebet cluster (2006: 31ff.). Termen cluster
bruges om ”small‐scale arrangements of items which are nested within larger
wholes” (2006: 31). En Cluster er således en lokal gruppering af elementer i billed‐
fladen, som er spatialt nær (proximate) på hinanden, og som derfor definerer en
12 Samt eksemplet ovenfor med den lille pige med rød jakke i den ellers sorthvide flade.
145