Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Kapitel 2.2 Visuel socialsemiotik diskuterer de første visuelle socialsemiotiske teorier,
som har været grundlæggende for den videre udvikling af det socialsemiotiske para‐
digme frem mod den multimodale socialsemiotik. De grundlæggende teoretiske
antagelser og videreførelsen af Hallidays kommunikationssyn hos O’Toole (19949)
samt Kress og van Leuuwen (1996) står stadig som de væsentligste og mest refere‐
rede og diskuterede teorier om visuel kommunikation inden for det socialsemiotiske
paradigme. Kress og van Leeuwen er til dato de eneste, som har forsøgt at skitsere
en samlet deskription af billeders leksikogrammatiske betydningspotentiale, hvorfor
deres visuelle systemer endnu er udgangspunktet for størsteparten af nyere
forskning. Kress og van Leeuwen kan kritiseres for at forsøge at beskrive visuel
kommunikation som et samlet overordnet mode frem for som en længere række
meget forskelligartede modes, sådan som den multimodale socialsemiotik diskuterer
det.
Det multimodale socialsemiotiske paradigme præsenteres og diskuteres i 2.3 Multi‐
modal teori. Den visuelle socialsemiotik og siden den multimodale teori har lagt stor
vægt på at fremme visuel kommunikations position i forskning, og at argumentere
for, at enhver form for kommunikation er multimodal. Multimodal forskning er i dag
en anerkendt retning inden for det socialsemiotiske forskningsmiljø, hvorfor ten‐
denserne til opposition mod lingvistikkens verbalsproglige fokusering, som har
præget multimodalitetsteoriens første år, forekommer futile. Blandt de væsentlige
emner fra multimodal teori, som behandles i dette afsnit er terminologi, definitioner,
monomodalitet i forhold til multimodalitet, det multimodale kommunikations‐
perspektiv, multimodal grammatik, Kress og van Leeuwens firedobbelte artikulation
og ressourceintegration. Kapitlet tegner et billede af et helt ungt forskningspara‐
digme, som først for alvor er ved at etablere sig, hvorfor en lang række teoretiske og
deskriptive problemstillinger endnu diskuteres. Mange forskere med forskellige
tilgange indskriver sig under paradigmet, ud fra en interesse for at analysere
kompleks kommunikation, men uden at forholde sig til de (endnu uafklarede)
centrale teoretiske problemstillinger inden for det unge paradigme. Derfor forsøger
jeg at beskrive de hidtidige teoretiske antagelser i paradigmet som et samlet
teoretisk syn, inden jeg i det næste kapitel diskuterer, hvilke fremtidige teoretiske
konsekvenser disse teoretiske landvindinger kan medføre.
I 2.4 Nye teoretiske implikationer af multimodalitet tegnes (et udkast til) et billede af
den fremtidige udvikling inden for multimodal teori ud fra en fortsættelse af den
310