Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Perspective is primarily a system of the Modal function, since it serves
to guide the eye of the viewer. It is systemic in the sense that it offers a
choice between linear, reverse and multiple perspective – and, indeed,
no perspective, since a negative option (…) is itself a choice within the
system.
(O’Toole 1994: 8, orig. fremhævning)
Jeg vil foreslå en lidt anden organisering af det fænomen, jeg vælger at kalde Dybde,
som er delvist baseret på både Kress og van Leeuwen og O’Toole, men som bygger
på en mere enkel og autonom definition af perspektivvalgene. Den udtrykte dybde
kan således være enten Aperspektivisk, Perspektivisk eller Kompleks. Aperspektivisk
dybde tager afsæt i vigtigheden af at kunne gribe den dybde som udtrykkes mellem
todimensionelle elementer præsenteret på en flade gennem overlap. For eksempel
er sort skrift på en hvid baggrund således udtryk for to forskellige tekstuelle grunde,
og dermed også interpersonelt set et udtryk for en bestemt ikke‐perspektivisk
dybdefremstilling, som modtageren præsenteres for (typiske tekstskilte, såsom
BAY011: 01:55‐57, BAY013: 00:56‐01:21 og BAY017: 01:48‐53). Perspektivisk dybde‐
fremstilling realiseres typisk i levende billeder gennem det naturalistiske central‐
perspektiv med både forsvindingspunkter, relativ størrelse, farveforløb og
fokusforløb, men kan principielt også forestilles at være både isometrisk og inver‐
teret. Kompleks dybde er enten Multiperspektivisk, når der er udtrykt flere samtidige
perspektiver (som i BAY019: 05:44‐06:02 hvor de forskellige samtidige billeder har
hver sit perspektiv), eller Komposit, hvilket er kombinationer af (fler)perspektiviske
og aperspektiviske repræsentationer af dybde (såsom BAY008: 02:57‐03:07, BAY022:
02:46‐56 og BAY015: 02:18‐28). Alternationer i dybde ses først og fremmest i super‐
imposeringen af tekst‐ eller grafikelementer, som opstår eller forsvinder i løbet af en
indstilling, men det kan også være indstillinger, hvor en ensfarvet aperspektivisk
flade brydes og viser sig at være baggrund (for eksempel en væg) i et perspektivisk
billede (BAY024: 02:40‐50).
Lydmæssig dybde kan være enten Flad, Dyb eller Omsluttende. Flad opleves, når der
kun udtrykkes et lydmæssigt dybdeniveau og stilhed, mens Dyb opleves, når der
udtrykkes to eller flere dybdeniveauer og stilhed. Omsluttende lyd er hverken det
ene eller andet, men lyden forekommer at være overalt omkring lytteren. Modfase
såvel som bestemte lavfrekvente lyde kan opleves både som det, van Leeuwen
kalder ”wrap around” (1999: 177), men også, afhængig af karakteren, som en form
for ”internalizing” af lyden, som om den kommer inde fra modtagerens eget hoved.
253