Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

uden for billedet, hvilket kan være genkendelighed (Identificerende), arketyper
(Typificerende) eller kendte symbolske figurer (Symbolske).
Hallidays Logiske metafunktion har været inspiration for indledende forsøg på at
beskrive relationen mellem forskellige processer i stillbilleder (van Leeuwen 2005,
Martinec og Salway 2005) og levende billeder (O’Halloran 2004), men jeg finder langt
flere logiske mekanismer i spil, end de lægger op til. Derfor foreslår jeg en anden og
mere udfoldet deskription af den logiske metafunktion i levende billeder. Afsættet er
stadig Hallidays overordnede inddeling Interdependens og Logikosemantisk relation,
men jeg beskriver systemerne Vertikalt hierarki, Horisontalt hierarki, under først‐
nævnte og Fusion, Ekspansion, Mønster, Kausalitet, Omstændighed, Rim, Rytme
samt Mental og Ekspressiv Projektion under den anden.
Kapitel 3.2 Tekstuel betydning udfolder en undersøgelse af det systemiske potentiale
af den leksikogrammatiske tekstuelle betydning i levende billeder. Udgangspunktet
er først og fremmest en diskussion af de hidtidige socialsemiotiske forsøg på deskrip‐
tion af stillbilleder og levende billeder, og dette fører til et forslag til en ny tentativ
deskription af den tekstuelle betydning i levende billeder. Kapitlet består først og
fremmest af en diskussion og kritik af Kress og van Leeuwens kompositionelle betyd‐
ning, som sammenlignes med blandt andre O’Toole, O’Halloran samt Baldry og
Thibault.
Jeg foreslår, at Kress og van Leeuwens overordnede kategori Framing opgives, fordi
den forsøger at forene gruppering og fremhævning af elementer i samme system,
hvilket jeg argumenterer for er problematisk. Jeg foreslår i stedet med inspiration i
Baldry og Thibaults Clustering og O’Tooles Subframing det, jeg kalder Gruppering. I
forlængelse af O’Halloran foreslår jeg endvidere Dimensionsformat, som et over‐
ordnet tekstuelt system til beskrivelse af de forskellige tekstuelle konsekvenser den
overordnede rammes udformning kan have.
Mønsterstruktur er beskrivelsen af de strukturer, som opstår af lighedsmæssig eller
rytmisk repetition, hvilket jeg kalder henholdsvis Rim og Rytme. Jeg skitserer otte
forskellige former for visuelle og auditive rim (Farve, Lysintensitet, Form, Proces,
Lydrepetition, Melodimotiver, Klanglig lighed og Rytmisk lighed) og to overordnede
former for rytme (Matrix og Frekvens).
Saliens opfattes i forlængelse af Kress og van Leeuwen som distributionen af den
relative visuelle vægtning i de levende billeder. Jeg udfolder dog de hidtidige be‐
315