Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

på samme måde ophæves, hvis grupperinger opløses. BAY015 05:22‐27 er et
eksempel på, at en kamerabevægelse kan oprette implicitte klassificerende
processer, idet bevægelsen bagud, som afslører de øvrige personer om bordet,
placerer drengen (klassificeret) som en del af taksonomien ”familie”. I BAY15 03.25‐
26 er mændene i kraft af deres vertikale sidestilling og ens påklædning præsenteret
som participanter i en implicit klassificerende proces, hvor de tilhører en gruppe
arbejdsmænd. Personerne i indstillingen BAY017: 03.10‐12 er ligeledes participanter
i en implicit klassificerende proces, hvor de er fælles om at være flypassagerer. Et
eksempel på en eksplicit klassificerende proces ses i BAY012: 03:26‐28, hvor perso‐
nerne (og måske dyrene) er Klassificeret i den måde de er opstillet som en gruppe,
og grafikken med teksten ”Fam. Jørgensen, Toftlundgård, Røddig” er Klassifikator.
Analytiske processer (Analytical processes) ses ifølge Kress og van Leeuwen når parti‐
cipanter relateres til hinanden i part‐helhed‐strukturer, hvilket i praksis vil sige, når
en participant kan tilskrives bestemte delelementer (Kress & van Leeuwen 2006: 87).
Den participant som så at sige er helheden, kaldes Bærer (Carrier) og delelemen‐
terne, som opfattes som selvstændige elementer, selvom de er en del af helheden,
kaldes Attributter (Attributes). Med disse begreber lægger Kress og van Leeuwen sig
tæt op af Hallidays Attributive Intensive processer, og det synes plausibelt at
anvende dette begreb i forhold til billeder. Dog skal attributter ikke opfattes som
delelementer af en helhed, sådan som Kress og van Leeuwen fremlægger det (Kress
& van Leeuwen 2006: 88), men derimod som tilføjede elementer til en overordnet
participant. Når en model i et modefoto bærer bestemte stykker tøj, er der tale om,
at modellen er Bærer og tøjet er forskellige possessive Attributter, eller når et
landkort viser et helt land (Bærer), er de enkelte amter, kommuner og byer landets
delelementer (Attributter). Analytiske processer bliver hverken udtrykt ved hjælp af
vektorer eller gennem kompositorisk symmetri, som henholdsvis Narrative og Klassi‐
fikatoriske konceptuelle processer. Der er ifølge Kress og van Leeuwen snarere tale
om en form for nedtoning af andre elementer i billedet, som gør, at det enkelte ele‐
ments delelementer bliver fremtrædende (herunder typisk nedtoning af baggrunds‐
detaljering). Kress og van Leeuwen påpeger, at ”as a whole, the analytical process is
the usual, the ’unmarked’, and therefore also the most elementary option in the
visual system of representation – a visual ’this is’.” (Kress og van Leeuwen 2006: 91).
Denne definition er jeg ikke enig i, idet jeg vil reservere de isolerede være‐processer
til det, Halliday benævner eksistentielle processer. Jeg foreslår i stedet den opfat‐
telse, at analytiske processer utrykker en form for ”har‐relation”, altså at Bærer har
171